- Skrevet af: Allan Meyer
RIB-Turen i Kr. Himmelfartsferien var oprindelig planlagt til at skulle foregå i Norge, men pga. Corona-situationen kunne vi ikke komme derop. Deltagerne havde i mange måned haft ”dykkertur” i kalenderen, og da alle havde planlagt efter det blev det besluttet, at turen skulle afvikles med en alternativ destination.
Peter og Daniel lavede i weekenden op til rådslagning over et par øl og valget faldt på Stevns og de vrag som lå i Østersøen ud for det sydlige Sjælland, hvilket de øvrige deltagere bakkede op om.
Onsdag:
Onsdag kl. 17.00 var gruppen samlet til afgang fra klubhuset hvor NSK-ribben og den store trailer blev pakket. Frank havde de seneste dage arbejdet i Scotland og kom direkte fra lufthavnen, og ikke mindst baren i lufthavnens lougeområde, hvilket godt kunne fornemmes på hans humør. Der var i hvert fald ikke meget forståelse for vi andre ikke også lige skulle have en 2-3 øl i de 10 minutter vi havde inden den afgang.
Bilerne blev vendt syd over til den 400 km lange køretur. Undervejs stoppede vi i Horsens, hvor Burger King stod for aftensmaden og den lokale tank var leveringsdygtig i øl til vores semiberusede deltager.
Destinationen var et sommerhus lidt uden for Rødvig på stevns hvor vi var fremme ca. 22.30. Der blev delt et par øl mens vi tjekkede vejrudsigten og snakkede lidt om planerne for første dykkerdag.
Torsdag:
Vejrudsigten fra DMI sagde 0,5-1,0 meter bølger, men på havnen i Rødby mødte vi et hold dykkere fra Esbjerg som sagde de havde læst 20 cm bølger. Da vi virkelig gerne ville på Vapper - en 105 meter lang østeuropæisk fiskefabrik som sank i start 0’erne - satte vi kursen stik øst mod vraget ca. 20 kilometer ude.
Det blev en tur i de største 20 cm bølger nogen af os havde set, men efter 3 kvarter var vi sikkert fremme ved vraget som hurtigt blev lokaliseret på sidescanneren.
Alle havde 2 rigtig gode dyk på det store skib, og samtlige huller og sprækker blev grundigt inspiceret. Sigten på toppen vraget var ikke alt for god med ca. 2 meter, mens sigten inden i og på bunden (ca. 26 meter) var nærmere 10+.
Efter nogle god dyk gik kursen vest over hjem mod sommerhuset hvor den stod på culottesteg med fritter og godt med sovs. Der var ved en fejl også blev købt nogle grønsager, men de røg faktisk også ned, da folk var sultne.
Fredag:
Dag 2 fredag var vinden løjet en del af, hvilket var tydeligt at se på havnen. Vores nye bekendtskab fra Esbjerg mødte vi igen, men der var også dykkerhold fra både Sønderborg og Fredericia. Dagens første mål var Minos, som sank da det gik på en mine i 1939. Turen ud til vraget gik som en leg, da der var næsten fladt vand.
Når man kommer ned til vraget er det tydeligt, at de hvor minen ramte, da skibet er helt smadret lige foran stuehuset - vraget er en rigtig god dykkeroplevelse, med en kæmpe skrue agter og store lastrum man let kan dykke igennem samt adgang til maskine, og kaptajnens badeværelse med toilet og badekar.
Planen var 2 dyk på Minos, men vi ville benytte det gode vejr til at prøve noget nyt - så sidste hold blev sendt ned efter ankeret og vi sejlede mod et vrag på en position som var lidt usikker. På positionen fandt vi ingenting. Dykkerne fra Esbjerg, vi nu havde mødt et par gange, lå ca. 500meter væk, så vi sejlede over for at høre hvad de lå på. Det passede med de var på vej op og videre, så vi smed anker på stedet som er vraget af Birger Jarl - en svensk træskib fra starten af 1800-tallet.
Det skal ikke være nogen hemmelighed at vi ikke har de store positive tanker om 200 år gamle træskibsvrag, men det skulle vise sig at være en rigtig god oplevelse. Det store træskib er faldet fra hinanden her 200 år efter, men der er masser at se på og der ligger store jernkanoner på vraget - flere af dem lå stadig i de Træblokke / holder med træhjul som de var monteret i for 200 år siden samt et kæmpe anker.
Glade efter endnu et godt dyk ville vi sejle ind mod Stevns klint for at se om det var værd at dykke på dag 3, da vejrudsigten sagde det ville blæse noget op. Vi havde et naturdyk ud for Stevns Klint hvor man langt ud i vandet kan se kalkformationerne. Dykket som nok under normale omstændigheder ville blive kategoriseret som ganske ok og spændende var de fleste ret uimponeret af, da vi lige kom fra 2 fede vrag. Efter 20-30 min i vandet gik turen tilbage til havnen.
Velankommet på kajen beslutter Meyer sig for at 3 dyk ikke var nok, da han under nedpakningen kom til at tabe sin dykkercomputer ind under kajen, så det blev til dagens 4 dyk for ham, da han noget utilfreds med situationen måtte i udstyret og ned og lede efter den. Computerne blev dog lokaliseret få minutter efter den faldt i vandet, hvilket hjalp en del på hans humør.
Med alle mand og alt udstyr sikret gik turen forbi det lokale pizzaria og hjem til sommerhuset hvor aften blev brugt på at planlægge dag 3.
Lørdag
Da vi havde dykket de vrag vi havde håber på hjemmefra og da vejret ikke helt var til at ligge i høj sø og lede efter usikre positioner blev det besluttet, at vi ville en tur i Søbadet i Lillebælt på vej hjemover. Meyer og Frank havde netop fået nye scootere de meget gerne ville teste af, mens andre var mindre imponerede af destinationen, men dykke det ville vi, så Søbadet blev det. Ca. halvdelen af selskabet har havde ikke dykket i Søbadet før.
Det blev til et dyk på ca. 45 minutter. 3 af os dykkede ned langs kæden, mens de andre dykkede med scootere. Lige som før dykket var der delte opfattelser af oplevelsen – det er nok ikke nogen hemmelighed, at dem der har ude med nyt legetøj for første gang synes det var en del sjovere end dem der havde dykket i søbadet et utal af gange før. Alle var dog enige om, at destinationen var ok pga. de rigtig gode skyllefaciliteter de lokale dykkerklubber har etableret, så rengøring af udstyr kunne gøres inden vi kom hjem.
Efter dykket pakkede vi udstyret ned, og vi kørte nord på hvor vi ramte Aalborg ved 17.00 tiden.
Tak for en god tur til deltagerne: Peter Valler, Daniel Rømer, Søren Theilgaard, Frank Pedersen, Henrik Kildegaard og Allan Meyer
- Skrevet af: Christian Svendsen Engholm
Lørdag formiddag satte vi "Frønse" i vandet i Hirtshals og stævnede ud mod Skagerak MS... HØJ SOL OG BLANK SØ ... inde i havnen.. Havet var ikke helt så flat som antaget, og efter en god "ryste sammen tur" og lidt søgen , godt anført og styret af Morten, fandt vi vraget. Alle i god behold - Dennis delte besætningen i to hold og første del gik mod vraget Skagerak MS. Sigten var på dagen desværre ikke super, så Jeppe kunne ikke forevige os og vraget med sit killer kamera, men solen og den fantastisk udsigt mod land var ubeskrivelig. Vi var selv på andet hold, og hoppede i med Dennis og inspiserede vraget. Selve dykket var let og ubesværet, op og ned let via tovet og alt blev grundigt fortalt, forklaret og tjekket inden vi hoppede i vandet. Dette var vores første rib tur og vragdyk, og indrømmet troede vi ikke at vi havde erfaring eller egenskaber til at deltage på denne tur. "det lød teknisk, svært, hårdt og krævede nok en masse grej og dobbelthalløj mm" tænkte vi dagen før indtil Romana forklarede os, at det var for alle og vi bestemt kunne deltage. Tak
Alt var super let, overkommeligt og utroligt sjovt og spændende. Fedt at se et vrag - livet i vesterhavet og mærke stemningen på "Frønse".
Efter første dyk - begge hold og alle mand/kvinder sikkert oppe igen ved fælles hjælp, så sejlede vi mod Stornoway vraget lidt derfra i håbet om at sigten var bedre der. Vi gik igen i vandet i hold, og fik et skøn og super dyk. Sigten var ikke meget bedre, men to oplevelser rigere og en fantastisk solrig dag på søen senere, så sejlede vi mod havnen med store smil over hele ansigtet..
Vi kan som "de to nye" i klubben og på Rib'en kun sige tak til jer alle - Dennis, Morten, Jeppe og Romana, for en fantastisk dag, tur og oplevelse.. og det var ikke svært, hårdt eller krævede grej i lang baner. Vi var imponeret og taknemmelige over hvordan I som rutinerede skabte en tryg, rolig og afslappet atmosfære og dykkerdag for "os nye" Det er bestemt ikke sidste gang vi tager med på Rib-tur med klubben og kan kun opfordre alle til at deltage fremover.
Winnie og Christian Engholm
- Skrevet af: Peter Valler
Lørdag mødtes vi fire flaskedykkere og to fridykkere for at tage en tur i det gode vejr. Vejret var ikke helt til at komme på havet så valget faldt på Limfjorden hvor vi sejlede fra Rønbjerg i spejl blankt vand og besøgte et par stenrev. Fin sigt, fladt vand og højt humør - tak for en god tur.
- Skrevet af: Frank Pedersen
Så blev der langt om længe i denne coronatid, en tur på vestkysten. Vejret var kanon godt, kun med lidt vind, men søen var lidt hård i starten, men ikke noget der kunne spolere dagen. Vi gik efter vraget "S/S Bentinck" (også kaldt "Kong Hans" eller "Martins vrag" i daglig omtale), som ligger på en Max dybde af 29 meter. Søen gjorde at en enkelt dykker måtte gi op pga søens beskaffenhed. Mens de fleste andre synes at 1 dyk var nok. Men så havde vi jo en enkelt af de seje kvindelige dykkere ombord, hun kastede op 2-3 gange, og så tog hun dyk nr 2. Når nu man er kommet på vestkysten, så skal der jo dykkes. Vinden havde fuldstændig lagt sig da vi lagde fra vraget, og søen var også løjet af. Vi slutter af her med en god dag, og glæder os til næste gang.
- Skrevet af: Romana Kristensen
Vi var 6 mand, der mødtes 01-04-2021 kl. 8 og aftalte, at tage til Rønbjerg.
Turen blev lærerig for nogle, da der åbenbart findes 2 Rønbjerg. 😳
Det viste sig, at der var for høj sø i Rønbjerg, så vi ville forsøge et stranddyk fra stranden i Ertebølle, men der var sigten som kakaomælk.
Vi besluttede derfor at køre til Aggersund og det viste sig at være den helt rigtige beslutning. Der var meget lidt strøm og sigten var rigtig god.
Så på trods af lidt udfordringer i starten endte det med at blive en super god dag med gode dyk i Aggersund, hyggeligt selskab, men uden brug af rib denne gang.
- Skrevet af: Henrik Kildegaard
Der var lagt op til en tur til "hvad der er bedst" allerede 2. Januar. Og kl. 0800 var der 5 friske dykkerer der stod klar i klubhuset til at sutderer vejrkort, strømkort samt vragguide.
Vi blev enige om at vi ville drage til Vestkysten og se om vi kunne dykke på et vrag eller to. Så kursen belv sat mod Hirtshals. Et Letvandsvrag ingen havde dykket på før blev udgangspunktet, det lå tæt på land, så det var oplagt på en dag som denne.
Desværre skulle det vise sig at vraget ikke lå til at finde på den kendte position, så alternativt drog vi 4 SM ud for at se om vi kunne lokaliseret vraget "navigator" Vi havde forventet roligt vand, og det havde vi som sådan også, men store dønninger rullede konstant fra NW så det var ikke den nemmeste opgave at finde. Men det lykkedes os at finde det, og få ankeret ned.
Peter V og Søren T, gik som de første ned på vraget, og i mellemtiden kunne vi andre nyde stilheden og den friske luft. Det skulle dog vise sig at de store dønninger fik indvirkning på Bjarke og Peter C som begge måtte mærke nytårsmenuerne komme tættetere på overfladen.
Da vi havde fået de to første dykkerer tilbage ombord, var Peters C tilstand desværre ikke forbedret, så det var kun Kilde og Bjarke der gjorde klar til næste dyk. Kilde i vandet først, efterfulgt af Bjarke, der dog lige besluttede sig for at smage en ekstra gang på nytårs menuen, inden vi lukkede luften ud af vores vinger, og langsomt gled ned i stilheden på 18 M dybde.
Da vi er på bunden mærker vi en let strøm og begynder det egentlige dyk på vraget. Sigten er maks 2 M så ikke optimal når man tænker vestkysten, men nok til vi kan se og genkende de ting der er tilbage på vraget. Navigator er en damper der blev bygget i 1900 som forliste 15 Juli 1935, årsagen til at skibet sank var at det sprang læk og pumperne kunne ikke holde skibet flydende. Skibet var på vej fra Newcastle til Kalundborg med kul, Der var 16 mand ombord som alle overlevede.
Når man i dag dykker på skibet vil man oplevet et vrag der er totalt ødelagt, dette skyldes at da skibet stod på bunden rakte masterne et par meter over vandet og man anså det som farligt at have det liggende for den øvrige skibstrafik. Derfor valgte man at bortspærnge det.
Når man i dag dykker på skibet er det eneste "hele" tilbage kedlen som rejser sig som en mur på skibet. Agten ses der flere små rum hvor der står fisk i. Det er ikke muligt at penetrereskibet, men et ganske hyggeligt dyk når man nu er på disse kanter.
Vi fik desværre ikke billeder under overfladen da sigten var så ringe, men begge hold havde et godt lille dyk på små 40 minutter. Vejeret var superfint, men dønningerne gjorde at det ikke var muligt at udføre et dyk to denne dag. Vel ankommet tilbage til klubben igen kl. 1500 kunne vi trods søsyge og midlmådigt dyk blive enige om at det trods alt havde været en hyggelig dag, og hvor tit er det man dykker på vestkysten 2 Januar :-)
med på turen var.
Søren T, Peter V, Peter C, Bjarke & Kilde
Turberretning.. Kilde
