Skrevet af: Steffen Frahm

Så lykkedes det!

Den efterhånden sagnomspundne tur til Haugesund blev langt om længe en realitet. Turen har været planlagt i langt over et år, færgebilletter er blevet aflyst, ombooket, turen var midlertidigt ændret til en tur til Hanstholm osv, alt efter hvad der var muligt under COVID-19, men alt det er nu historie. 

Egentligt skulle vi have været 6 mand afsted. Men Søren Bokser, kunne desværre ikke komme med, da ryggen ikke længere er til dykning. Men Søren, du var savnet! Så det endte med at 5 mand kom afsted.

Vi mødtes onsdag eftermiddag i ANSK klubhuset, fik klargjort RIB, pakket trailer og satte kursen mod Hirtshals. Efter den sædvanlige kulinariske oplevelse hos transportcentret ankom vi til Fjordlines færgeleje.

En af os måtte tage én for holdet og sove i samme kahyt som den snorkende revisor. Så 4 af os ankom veludhvilede til Stavanger. Efter en ’kort’ køretur, samt endnu en færgetur ankom til vi Haugesund. Her blev vi blev mødt af Alexandra fra Slettaa Dykkerklubb, som satte os ind i tingene i deres fine klubhus og viste os rundt. Efter vi havde fået pakket ud, blev der samles udstyr, så skulle der dykkes.

Torsdag var den dag hvor vi skulle have det bedste vejr, så vi vovede os ud på en lidt længere sejltur og kursen blev sat mod D/S Dresden. Et over 100 m lang skib der blev landsat i et forsøg på at redde skib og især passagerer. Desværre er vraget efterhånden ved at være ret nedbrudt, men fra ca 25m og dybere kan der stadig ses en masse fine detaljer. Sidste hold dykkere så hvad alle mente var en 25 kg havtaske (bredflab) inde i vraget. Desværre lå harpunen (og modet) i RIB’en.

Fredag var vejret ikke til lange sejlture så som alternativ sejlede vi til vraget af Agnes som ligger i Haugesund by mellem 15 og 40 m. Et fint vrag som faktisk har en tvilling liggende lige ved siden af i form af et lille træskib. Derefter sætte vi kursen mod Lekter et vrag der ligger i den nordlige indsejling til Haugesund. Fint Anders And vrag, på dejlig flad bund hvor der blev indsamlet masser af kammuslinger til fryseren. Efter to vrag, var det tid til at lidt natur, så i en lille vig, med en fantastisk sigt, og en masser (småt!) liv fik vi lavet dagens tredje dyk. Da vi kom tilbage til klubhuset, var nogle så dykkerliderlige at der efter 3 dyk fra RIB, liige skulle laves et scooterdyk i havnen foran klubhuset. I en sigtbarhed vi i DK kun kan drømme om.

Lørdag gik vi og håbede på at kunne dykke på vraget af Ceang nær Knarholmen, men vejrudsigten samt vores norske værter frarådede det. Så i stedet planlagde vi at dykke på vraget af Oluf. På Oluf fik flere af dykkerne brugt vores nye TEC færdigheder til at lave lidt accelereret Deco efter vores fantastiske ANSK TEC kursus der blev afholdt i ugerne inden turen. Efter vraget af Oluf lavede vi et lille naturdyk hvor vi håbede på at kunne jage lidt. Så der blev skudt hvad nogen mener var Vestnorges største fisk. En halvfarlig oplevelse da storvildtjægerens makkere havde en smule besvær med at holde maske og regulatorer på plads… af ren og skær beundring – eller var det hysterisk latter?

Søndag blev det til to korte naturdyk på skærene nord for Tonjer fyr tæt på Haugesund. Lidt over middag var vi tilbage i klubhuset, der blev pakket, ryddet op og gjort rent og kursen blev sat imod Stavanger og færgen mod DK. Velombord på færgen satte vi os til buffeten og forsynede os som fortjent, pga ombooking af vores billetter havde vi fået buffet med i prisen, da Fjordline ikke kunne give os pengene tilbage. Det blev dyrt. Med fyldte maver og dykkeroplevelser gik vi på køjen. Vi var tilbage i Nørresundby tidlig mandag morgen.

Tusind til de deltagende dykkere for en længe ventet tur og et stort tak til vore utrolig gæstfrie værter fra Slettaa Dykkerklubb. 

Skrevet af: Lars Krogh Christensen

Planen om at vi skulle på ribtur fra en nordjyskkyst, blev ødelagt af en træls nordenvind. Valget endte på Lillebælt, vi kørte fra klubhuset klokken 7 så vi kunne nå et dyk inden strømmen ville tage for meget til.

Efter små 2 timers kørsel var vi ved Søbadet. Efter en hurtig konstatering af, at der næsten ikke var nogen strøm, skyndte vi os i grejet og hoppede i. Scooterbanden satte kurs efter enden af kæden mens vi andre tog kæden til 20m, vendte om, til vi mødte ”muren ” og svømmede langs den, mens strømmen tog lidt til. Turen tilbage til badebroen foregik i medstrøm på lavt vand oven til ”muren”.

Andet dyk blev i Amoniakhavnen. Der var mange uddannelseshold, men de fleste var heldigvis på vej hjem da vi kom. Dykket foregik ligesom ved Søbadet, ud af en kæde med en lille ”sidevej” ud til et anker der ligger der. Dykket var noget nemmere end vores første dyk, da der næsten ingen strøm er i Amoniakhavnen. Ligesom i Søbadet var der god sigt, fyldt med liv og nysgerrige fisk.

Tak for en god tur og hjælpsomheden, når man stadig er lidt ny i det her.

Skrevet af: John Sørensen

Weekendtur med Lappedykkeren.

Så skete det, der blev arrangeret en: Begyndervenlig weekendtur med Lappedykkeren.

Den blev dog udsat et par uger, grundet dårligt vejr, så da vejret pludselig viste sig fra sin bedste side d. 21 og 22 august, slog initiativtagerne til med kort varsel. Desværre ramlede det ind i klubbens arbejdsweekend, men da jeg deltog i den sidste år, valgte jeg at hoppe med på turen.

Påmønstring, for mit vedkomne skete sent fredag aften i Hals. Efter en kort hyggesnak over en øl, tørnede vi ind.

Kl. 04.45 lørdag morgen, påmønstrede de sidste, og umiddelbart efter stævnede vi ud, og havde 6-7 timers sejlads før vi nåede vraget Frederik, som ligger lidt NØ for Anholt. Der var god medvind på turen, dog lidt for meget vind for undertegnede, så jeg opholdt mig mest i køjen efter det overdådige morgenmåltid.

Ca ved 12-tiden var vi fremme, vinden var stadig lidt frisk, så vi ventede lidt, på fladt vand. Kl 13.15 hoppe det første hold i vandet, og efter ca 3 timer havde alle 9 dykkere været i vandet. Det var et rigtig godt dyk på omkring 26 m dybde, et ca 23 m langt vrag, ca. 8- 10 m sigt. Der var meget fiskeliv omkring vraget bla. store torsk (50-60 cm) og mange småfisk som lystigt puslede rundt. Et af de virkelig gode dyk.

Dyk nr 2 blev på samme vrag.Kl 17.30 hoppede første hold i, og ved 20-tiden var alle oppe igen. Denne gang var sigten lidt ringere, og de store torsk var væk. Men da Emil fra Ribe havde hevet 9 af dem med op fra første dyk, kan noget af grunden nok henføres dertil.

Derefter blev grillen tændt op, og dækket blev forvandlet til spiseplads, flødekartoflerne blev mokket i ovnen, og et to tre, det mest overdådige måltid blev fremtryllet, nå ja, der var vist også salat…… Imens tøffede kutteren mod Anholt, hvor vi landede ved 23-tiden. Inden vi havde fortøjet, begyndte de unge piger fra den nærmeste beværtning at strømme mod os, og jeg tænkte, her har ANSK da gjort ”lykke” på tidligere togter. Det viste sig dog snart, at de troede vi havde jomfruhummere med ind. Da den skinbarlige sandhed gik op for dem, fortrak de dog hurtigt igen.

Næste morgen stævnede vi tidligt ud igen, der skal jo faktisk sejles meget når vi kun havde 2 dage til rådighed. Et godt morgenmåltid med æg og bacon blev indtaget samtidig med at skipper styrede os ud på det nu, flade vand. Lidt inden middag landede vi over vraget Rota. Det er ca 13 m langt, og ligger på ca 13 m dybde. Der er dog ikke meget tilbage af det, så det blev nærmest et naturdyk. Der var småfisk, ”koraller”, masser store krabber, søpindsvin, og megastore brandmænd. Et fint dyk, dog med dårlig sigt.  

Lige så snart sidste dykker var oppe af vandet stævnede skipper, alias Morten mod Hals. Der blev tændt op under grillen, og i løbet af kort tid var endnu et kulinarisk måltid stablet på benene. Ny fanget fisk svøbt i bacon, og derefter hotdog, Jo maden ku der ikke absolut klages over.

Vi landede i Hals ved 17-tiden. Efter Romana, Frank, John A, Emil og undertegnede var afmønstret, satte Morten, Dennis, Alistar og Mick kursen mod Aalborg
Alt i alt en god tur. Tak til arrangørerne, og til alle for en god tur.

John Sørensen

Skrevet af: Gitte Lykke

Følgende turberetning er skrevet af Gitte Lykke:

Søndag den 11.juli kl.8.00 mødtes 10 m/k i klubben.

Deltagerne var en blandet folk af erfarne dykkere og nye med mindre erfaring (inkl. jeg selv, der skulle med på tur for første gang – jeg er OWD certificeret).

Der blev aftalt at lave samkørsel – 3 biler med trailer og de to både. Kontrol af udstyr, kontrol af bliklys m.m., så alle var tilpas med situationen. Nye blev sat ind i turen og alle havde mulighed for at stille opklarende spørgsmål før afgang.

Ved ankomst til Strandby var der igen fælles udpakning, bådene sat i vandet, alle interesserede blev introduceret i, hvad der var bedst og hvorfor.

Før vi steg i bådene blev dyk gennemgået ned til mindste detalje, der blev aftalt, hvem der var makker med hvem, spurgt til om alle var okay. Alle hjalp hinanden og der kunne sættes kurs mod lokationen.

Bombarden havde lidt større udfordringer på vandet end NSK-RIbben, men vi nåde Korallerne (eller "Det boblende Rev”) beliggende ved øgruppen Hirsholmene. Da ankeret var fastgjort, blev de to både ”bundet” sammen, så vi hele tiden var sammen.

Som forholdsvis ny dykker var jeg naturligvis spændt på, hvordan det skulle blive at dykke fra RIB med mennesker, jeg ikke har kendt særligt længe. Men man hjælper hinanden hele tiden og alt blev aftalt den erfarne makker, så oplevelsen var derfor god. Korallerne ligger på 9 m. dybde, sigtbarheden var på bunden var ca. 8 meter. Mit dyk varede 44 minutter, det var fint i våddragt (7 mm.).

Mens hold 2 var i vandet, blev det aftalt at forsøge med en anden lokation. Udfaldet blev vraget ”Freja”, der ligger lidt længere ude. Freja ligger på ca.18-27 meter og har en længde af ca.7 meter, dvs. at jeg med OWD også havde mulighed for at deltage i dyk 2 selvom, der var ændret planer undervejs. Igen var det muligt at sige til og fra efter hver enkeltes personlige behov.

Sigtbarheden omkring Freja var 4-5 m, mit dyk her var på 30 minutter, hvilket passede med nogle gange rundt om vraget og derfor også et godt dyk trods våddragt.

Turen tilbage til kysten var fin, bølgerne havde lagt sig, alle fik hjulpet med at pakke op, opgaver uddelegeret efter behov, der blev pakket trailer og biler.

Vi var hjemme i klubben kl.ca.17.30 (lidt senere end beregnet). Tålmodigheden fra de gamle garvede dykker er fantastisk, endnu engang blev alle vi nye sat ind i, hvordan både, motor m.m. skulle skylles og sættes på plads. Hele oplevelsen skulle være og var et fælles ærinde.

Nogle takkede herefter af og kørte hjem, andre sad i klubben, snakkede, skrev logbog og fik fyldt flasker ved samme lejlighed.

Alt i alt en god og oplevelsesrig tur i godt og trygt selskab.

Skrevet af: Michael Reedtz

Forsinket Pinsetur

Da vi stod i Skudehavnen i Pinsen og måtte aflyse turen med Lappedykkeren, på grund af vind, var der heldigvis et lyst hoved der forslog at i stedet for at aflyse, så kunne vi flytte turen 2 uger frem. Det blev så vedtaget, med håb om bedre vejr.

Torsdag mødtes vi så igen i Skudehavnen. Torben, Rasmus, Mick, Robert, Laurits og Hugo. Vejrudsigten var ikke for god de første dage, men skulle blive ok lørdag og søndag.

Vi fik pakket båden og gjort klar. Nordstjernen var solgt og skulle følges med os til Hals. Torben og Rasmus tog med Nordstjernen for at give lidt instruktion til de nye folk. Turen til Hals gik fint, dog med en lille afstikker for Nordstjernen. Ankomst til Hals og middagen blev gjort klar, kl. 23. Det blæste stadig ret kraftigt, så vi blev enige om at vente med at sejle indtil næste morgen (kl. 04:00!)

Der var lidt søgang på vejen over mod Anholt, men blev gradvis mindre på turen, for til sidst helt at lægge sig. Vi besluttede så at tage første dyk på Sneglehusvraget, en tysk damptrawler på 32 m vand. Efter dykket havde vinden lagt sig fuldstændig og vi kunne nyde frokosten på dækket på vej til La Somme (Helmi S) som også er en trawler, men en lidt større af slagsen. Der plejer at stå ret mange fisk på dette vrag, men denne gang så vi ikke ret mange. Kursen blev så sat mod Anholt for natten. Aftensmaden blev her anrettet på bedste gourmet facon, med bearnaisesovs i store mængder og for at vi ikke skulle kede os, blev der lavet vinsmagning, hvilket endte med vi alle blev meget ”kloge”.

Lørdag morgen kom vi ret tidligt afsted, nok med en lidt sløv besætning, men kursen blev sat mod Ostmark, en tysk minelægger, der ligger på 42 m. Vraget blev let fundet af Mick og vi fik gjort fast, så det var muligt at få 2 dyk her. Vraget er godt 100 m langt og der var rigtig god sigt, så vi kunne sagtens bruge tiden på dette fine vrag. Hele agterdækket er beklædt med træ på dækket og her står kanon, det hele er meget intakt. Der ligger flere torpedoer, her vi dog i tvivl om det kunne være andre ting, men Ostmark har været godt armeret. Der var stadig ingen vind efter andet dyk, så kursen blev sat mod Pakhusbugten for overnatning. Menuen stod på oksemørbrad, hvor Robert fik fremstillet en super fin champignonsovs ud af næsten ingenting i kabyssen. Vi blev ikke helt færdige med vinsmagningen fredag, så anden del blev kørt her.

Søndag skulle starte tidligt, for vi håbede på at komme hjem i nogenlunde tid. Kursen blev sat mod Jesses Vrag og endnu en dag med klar solskin og ingen vind. Vi nåede positionen kl. 8:00 og først hold i vandet 8:05 og efter 2 timer var vi klar til at sætte kursen hjemover, der skulle dog lige nøgenbades først, bare for at få weekendens sure sved af kroppen. Det blev en god tur og det endte med en flok rødhuder som nåede gennem broen kl. 19 og ankom Skudehavnen kl. 19:30

Status på turen kan ikke være tvivl om, det var godt vejr, super fine dyk, jeg havde dog lidt fugt i dragten som betød kolde tær, god besætning og mange gode diskussioner alt i alt, en super god tur.