Skrevet af: John Sørensen

Weekendtur med Lappedykkeren.

Så skete det, der blev arrangeret en: Begyndervenlig weekendtur med Lappedykkeren.

Den blev dog udsat et par uger, grundet dårligt vejr, så da vejret pludselig viste sig fra sin bedste side d. 21 og 22 august, slog initiativtagerne til med kort varsel. Desværre ramlede det ind i klubbens arbejdsweekend, men da jeg deltog i den sidste år, valgte jeg at hoppe med på turen.

Påmønstring, for mit vedkomne skete sent fredag aften i Hals. Efter en kort hyggesnak over en øl, tørnede vi ind.

Kl. 04.45 lørdag morgen, påmønstrede de sidste, og umiddelbart efter stævnede vi ud, og havde 6-7 timers sejlads før vi nåede vraget Frederik, som ligger lidt NØ for Anholt. Der var god medvind på turen, dog lidt for meget vind for undertegnede, så jeg opholdt mig mest i køjen efter det overdådige morgenmåltid.

Ca ved 12-tiden var vi fremme, vinden var stadig lidt frisk, så vi ventede lidt, på fladt vand. Kl 13.15 hoppe det første hold i vandet, og efter ca 3 timer havde alle 9 dykkere været i vandet. Det var et rigtig godt dyk på omkring 26 m dybde, et ca 23 m langt vrag, ca. 8- 10 m sigt. Der var meget fiskeliv omkring vraget bla. store torsk (50-60 cm) og mange småfisk som lystigt puslede rundt. Et af de virkelig gode dyk.

Dyk nr 2 blev på samme vrag.Kl 17.30 hoppede første hold i, og ved 20-tiden var alle oppe igen. Denne gang var sigten lidt ringere, og de store torsk var væk. Men da Emil fra Ribe havde hevet 9 af dem med op fra første dyk, kan noget af grunden nok henføres dertil.

Derefter blev grillen tændt op, og dækket blev forvandlet til spiseplads, flødekartoflerne blev mokket i ovnen, og et to tre, det mest overdådige måltid blev fremtryllet, nå ja, der var vist også salat…… Imens tøffede kutteren mod Anholt, hvor vi landede ved 23-tiden. Inden vi havde fortøjet, begyndte de unge piger fra den nærmeste beværtning at strømme mod os, og jeg tænkte, her har ANSK da gjort ”lykke” på tidligere togter. Det viste sig dog snart, at de troede vi havde jomfruhummere med ind. Da den skinbarlige sandhed gik op for dem, fortrak de dog hurtigt igen.

Næste morgen stævnede vi tidligt ud igen, der skal jo faktisk sejles meget når vi kun havde 2 dage til rådighed. Et godt morgenmåltid med æg og bacon blev indtaget samtidig med at skipper styrede os ud på det nu, flade vand. Lidt inden middag landede vi over vraget Rota. Det er ca 13 m langt, og ligger på ca 13 m dybde. Der er dog ikke meget tilbage af det, så det blev nærmest et naturdyk. Der var småfisk, ”koraller”, masser store krabber, søpindsvin, og megastore brandmænd. Et fint dyk, dog med dårlig sigt.  

Lige så snart sidste dykker var oppe af vandet stævnede skipper, alias Morten mod Hals. Der blev tændt op under grillen, og i løbet af kort tid var endnu et kulinarisk måltid stablet på benene. Ny fanget fisk svøbt i bacon, og derefter hotdog, Jo maden ku der ikke absolut klages over.

Vi landede i Hals ved 17-tiden. Efter Romana, Frank, John A, Emil og undertegnede var afmønstret, satte Morten, Dennis, Alistar og Mick kursen mod Aalborg
Alt i alt en god tur. Tak til arrangørerne, og til alle for en god tur.

John Sørensen

Skrevet af: Gitte Lykke

Følgende turberetning er skrevet af Gitte Lykke:

Søndag den 11.juli kl.8.00 mødtes 10 m/k i klubben.

Deltagerne var en blandet folk af erfarne dykkere og nye med mindre erfaring (inkl. jeg selv, der skulle med på tur for første gang – jeg er OWD certificeret).

Der blev aftalt at lave samkørsel – 3 biler med trailer og de to både. Kontrol af udstyr, kontrol af bliklys m.m., så alle var tilpas med situationen. Nye blev sat ind i turen og alle havde mulighed for at stille opklarende spørgsmål før afgang.

Ved ankomst til Strandby var der igen fælles udpakning, bådene sat i vandet, alle interesserede blev introduceret i, hvad der var bedst og hvorfor.

Før vi steg i bådene blev dyk gennemgået ned til mindste detalje, der blev aftalt, hvem der var makker med hvem, spurgt til om alle var okay. Alle hjalp hinanden og der kunne sættes kurs mod lokationen.

Bombarden havde lidt større udfordringer på vandet end NSK-RIbben, men vi nåde Korallerne (eller "Det boblende Rev”) beliggende ved øgruppen Hirsholmene. Da ankeret var fastgjort, blev de to både ”bundet” sammen, så vi hele tiden var sammen.

Som forholdsvis ny dykker var jeg naturligvis spændt på, hvordan det skulle blive at dykke fra RIB med mennesker, jeg ikke har kendt særligt længe. Men man hjælper hinanden hele tiden og alt blev aftalt den erfarne makker, så oplevelsen var derfor god. Korallerne ligger på 9 m. dybde, sigtbarheden var på bunden var ca. 8 meter. Mit dyk varede 44 minutter, det var fint i våddragt (7 mm.).

Mens hold 2 var i vandet, blev det aftalt at forsøge med en anden lokation. Udfaldet blev vraget ”Freja”, der ligger lidt længere ude. Freja ligger på ca.18-27 meter og har en længde af ca.7 meter, dvs. at jeg med OWD også havde mulighed for at deltage i dyk 2 selvom, der var ændret planer undervejs. Igen var det muligt at sige til og fra efter hver enkeltes personlige behov.

Sigtbarheden omkring Freja var 4-5 m, mit dyk her var på 30 minutter, hvilket passede med nogle gange rundt om vraget og derfor også et godt dyk trods våddragt.

Turen tilbage til kysten var fin, bølgerne havde lagt sig, alle fik hjulpet med at pakke op, opgaver uddelegeret efter behov, der blev pakket trailer og biler.

Vi var hjemme i klubben kl.ca.17.30 (lidt senere end beregnet). Tålmodigheden fra de gamle garvede dykker er fantastisk, endnu engang blev alle vi nye sat ind i, hvordan både, motor m.m. skulle skylles og sættes på plads. Hele oplevelsen skulle være og var et fælles ærinde.

Nogle takkede herefter af og kørte hjem, andre sad i klubben, snakkede, skrev logbog og fik fyldt flasker ved samme lejlighed.

Alt i alt en god og oplevelsesrig tur i godt og trygt selskab.

Skrevet af: Michael Reedtz

Forsinket Pinsetur

Da vi stod i Skudehavnen i Pinsen og måtte aflyse turen med Lappedykkeren, på grund af vind, var der heldigvis et lyst hoved der forslog at i stedet for at aflyse, så kunne vi flytte turen 2 uger frem. Det blev så vedtaget, med håb om bedre vejr.

Torsdag mødtes vi så igen i Skudehavnen. Torben, Rasmus, Mick, Robert, Laurits og Hugo. Vejrudsigten var ikke for god de første dage, men skulle blive ok lørdag og søndag.

Vi fik pakket båden og gjort klar. Nordstjernen var solgt og skulle følges med os til Hals. Torben og Rasmus tog med Nordstjernen for at give lidt instruktion til de nye folk. Turen til Hals gik fint, dog med en lille afstikker for Nordstjernen. Ankomst til Hals og middagen blev gjort klar, kl. 23. Det blæste stadig ret kraftigt, så vi blev enige om at vente med at sejle indtil næste morgen (kl. 04:00!)

Der var lidt søgang på vejen over mod Anholt, men blev gradvis mindre på turen, for til sidst helt at lægge sig. Vi besluttede så at tage første dyk på Sneglehusvraget, en tysk damptrawler på 32 m vand. Efter dykket havde vinden lagt sig fuldstændig og vi kunne nyde frokosten på dækket på vej til La Somme (Helmi S) som også er en trawler, men en lidt større af slagsen. Der plejer at stå ret mange fisk på dette vrag, men denne gang så vi ikke ret mange. Kursen blev så sat mod Anholt for natten. Aftensmaden blev her anrettet på bedste gourmet facon, med bearnaisesovs i store mængder og for at vi ikke skulle kede os, blev der lavet vinsmagning, hvilket endte med vi alle blev meget ”kloge”.

Lørdag morgen kom vi ret tidligt afsted, nok med en lidt sløv besætning, men kursen blev sat mod Ostmark, en tysk minelægger, der ligger på 42 m. Vraget blev let fundet af Mick og vi fik gjort fast, så det var muligt at få 2 dyk her. Vraget er godt 100 m langt og der var rigtig god sigt, så vi kunne sagtens bruge tiden på dette fine vrag. Hele agterdækket er beklædt med træ på dækket og her står kanon, det hele er meget intakt. Der ligger flere torpedoer, her vi dog i tvivl om det kunne være andre ting, men Ostmark har været godt armeret. Der var stadig ingen vind efter andet dyk, så kursen blev sat mod Pakhusbugten for overnatning. Menuen stod på oksemørbrad, hvor Robert fik fremstillet en super fin champignonsovs ud af næsten ingenting i kabyssen. Vi blev ikke helt færdige med vinsmagningen fredag, så anden del blev kørt her.

Søndag skulle starte tidligt, for vi håbede på at komme hjem i nogenlunde tid. Kursen blev sat mod Jesses Vrag og endnu en dag med klar solskin og ingen vind. Vi nåede positionen kl. 8:00 og først hold i vandet 8:05 og efter 2 timer var vi klar til at sætte kursen hjemover, der skulle dog lige nøgenbades først, bare for at få weekendens sure sved af kroppen. Det blev en god tur og det endte med en flok rødhuder som nåede gennem broen kl. 19 og ankom Skudehavnen kl. 19:30

Status på turen kan ikke være tvivl om, det var godt vejr, super fine dyk, jeg havde dog lidt fugt i dragten som betød kolde tær, god besætning og mange gode diskussioner alt i alt, en super god tur.

Skrevet af: Allan Meyer

Vejrudsigten 20-22 grader og fladt vand lørdag d. 5/6-2021, så der blev slået en ribtur med destination vestkysten.

Vi fik mandefald i sidsgte øjeblik pga. sygdom, så vi var 4 som mødtes i klubhuset lørdag morgen til rådslagning. Pga. vi kun er var 4 blev det kurtigt besluttet, at vi ville tage klubbens mindste RIB "Bombarden". Bombarden er så stor, at der nemt er plads til 4 dykkere med udstyr, men samtidig så lille at den kan sættes i fra stranden.

Destinationen blev besluttet til at være Faros, hvorfor bilerne kørte til stranden ved Kandestederne, hvorfra der kun er ca. 10 minutters sejllads. 

Båden røg hurtigt i vandet, og efter en kort sejltur var vi fremme ved Faros, som er bøjet af og derfor nem at finde. 

Fra overfladet så sigten rigtig god ud, men det første hold i vandet, Valler og Meyer, kunne hurtigt konstatere, at sigten mere eller mindre forsvandt på omkring 20 meters dybde. Dækket på Faros ligger på omkring 22 meter, så den dårlige sigt gorde man ikke rigtig kunne få indtryk af hvor kæmpe stort et vrag det egentlig er. Det blev til en hurtig tur i maskinrummet og igennem styrhuset inden det gik mod overfladen efter mindre end 30 minutter. Hold 2, Romana og Frank, som ikke tidligere havde været på vraget fik også et ok dyk omkring styrhuset. På masten på ca. 16 meters dybde var sigten rigtig god, og der gik store stimer af fisk - så lidt var der da at se på.

Med alle oppe i båden blev det hurtigt aftalt, at vi ville droppe dyk 2 på Faros, og i stedet sejle over til Rødspættedamperen som kun ligger 1,8 sømil fra Faros. 

I det fine vejr var det ingen sag lige at smutte derover.

Rødspættedamperen er ikke bøjet af, og da Bombarden har kun ekkolod, men med dette samt koorinaterne fra vragguiden fandt vi nogenlunde hurtigt vraget og smed anker. 

Vraget hedder egentlig Sofar, men det er ikke uden grund vi i nordjylland kalder det Rødspættedamperen, så hold 1 hoppede i vandet medbringende et par "fiskestænger".

På damperen var sigten udemærket med en 4-6 meter, og man fornemmer hurtigt, at der er tale om et halvstort vrag, som dog er meget brudt op.. Men nok om vrag - det var ikke der fokus lå, da vi først kom der ned, da vi hurtigt kunne se der stort set stod torsk i samtlige sprækker og revner. "fiskestængerne" blev ladt og de næste 30 minutter foregik mere eller mindre i en blodrus. Hold 2 fik også en "fiskestang" med ned og havde et godt dyk.

Dagens fangst blev 6 mellem størrelse torsk og en kæmpe rødspætte. VI har desværre ikke billeder af selve dykket på damperen  - det havde vi ikke tid til :)

Alle glade efter 2 god dyk og et par oplevelser rigere gik turen retur til stranden  hvor bden blev hevet o, og trukket med tilbage til Nørresundby.

Skrevet af: Allan Meyer

RIB-Turen i Kr. Himmelfartsferien var oprindelig planlagt til at skulle foregå i Norge, men pga. Corona-situationen kunne vi ikke komme derop. Deltagerne havde i mange måned haft ”dykkertur” i kalenderen, og da alle havde planlagt efter det blev det besluttet, at turen skulle afvikles med en alternativ destination.

Peter og Daniel lavede i weekenden op til rådslagning over et par øl og valget faldt på Stevns og de vrag som lå i Østersøen ud for det sydlige Sjælland, hvilket de øvrige deltagere bakkede op om.

Onsdag:
Onsdag kl. 17.00 var gruppen samlet til afgang fra klubhuset hvor NSK-ribben og den store trailer blev pakket. Frank havde de seneste dage arbejdet i Scotland og kom direkte fra lufthavnen, og ikke mindst baren i lufthavnens lougeområde, hvilket godt kunne fornemmes på hans humør. Der var i hvert fald ikke meget forståelse for vi andre ikke også lige skulle have en 2-3 øl i de 10 minutter vi havde inden den afgang.

Bilerne blev vendt syd over til den 400 km lange køretur. Undervejs stoppede vi i Horsens, hvor Burger King stod for aftensmaden og den lokale tank var leveringsdygtig i øl til vores semiberusede deltager.

Destinationen var et sommerhus lidt uden for Rødvig på stevns hvor vi var fremme ca. 22.30. Der blev delt et par øl mens vi tjekkede vejrudsigten og snakkede lidt om planerne for første dykkerdag.

Torsdag:

Vejrudsigten fra DMI sagde 0,5-1,0 meter bølger, men på havnen i Rødby mødte vi et hold dykkere fra Esbjerg som sagde de havde læst 20 cm bølger. Da vi virkelig gerne ville på Vapper - en 105 meter lang østeuropæisk fiskefabrik som sank i start 0’erne - satte vi kursen stik øst mod vraget ca. 20 kilometer ude.

Det blev en tur i de største 20 cm bølger nogen af os havde set, men efter 3 kvarter var vi sikkert fremme ved vraget som hurtigt blev lokaliseret på sidescanneren.

Alle havde 2 rigtig gode dyk på det store skib, og samtlige huller og sprækker blev grundigt inspiceret. Sigten på toppen vraget var ikke alt for god med ca. 2 meter, mens sigten inden i og på bunden (ca. 26 meter) var nærmere 10+.

Efter nogle god dyk gik kursen vest over hjem mod sommerhuset hvor den stod på culottesteg med fritter og godt med sovs. Der var ved en fejl også blev købt nogle grønsager, men de røg faktisk også ned, da folk var sultne.

Fredag:

Dag 2 fredag var vinden løjet en del af, hvilket var tydeligt at se på havnen. Vores nye bekendtskab fra Esbjerg mødte vi igen, men der var også dykkerhold fra både Sønderborg og Fredericia. Dagens første mål var Minos, som sank da det gik på en mine i 1939. Turen ud til vraget gik som en leg, da der var næsten fladt vand.

Når man kommer ned til vraget er det tydeligt, at de hvor minen ramte, da skibet er helt smadret lige foran stuehuset - vraget er en rigtig god dykkeroplevelse, med en kæmpe skrue agter og store lastrum man let kan dykke igennem samt adgang til maskine, og kaptajnens badeværelse med toilet og badekar.

Planen var 2 dyk på Minos, men vi ville benytte det gode vejr til at prøve noget nyt - så sidste hold blev sendt ned efter ankeret og vi sejlede mod et vrag på en position som var lidt usikker. På positionen fandt vi ingenting. Dykkerne fra Esbjerg, vi nu havde mødt et par gange, lå ca. 500meter væk, så vi sejlede over for at høre hvad de lå på. Det passede med de var på vej op og videre, så vi smed anker på stedet som er vraget af Birger Jarl - en svensk træskib fra starten af 1800-tallet.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at vi ikke har de store positive tanker om 200 år gamle træskibsvrag, men det skulle vise sig at være en rigtig god oplevelse. Det store træskib er faldet fra hinanden her 200 år efter, men der er masser at se på og der ligger store jernkanoner på vraget - flere af dem lå stadig i de Træblokke / holder med træhjul som de var monteret i for 200 år siden samt et kæmpe anker. 

Glade efter endnu et godt dyk ville vi sejle ind mod Stevns klint for at se om det var værd at dykke på dag 3, da vejrudsigten sagde det ville blæse noget op. Vi havde et naturdyk ud for Stevns Klint hvor man langt ud i vandet kan se kalkformationerne. Dykket som nok under normale omstændigheder ville blive kategoriseret som ganske ok og spændende var de fleste ret uimponeret af, da vi lige kom fra 2 fede vrag. Efter 20-30 min i vandet gik turen tilbage til havnen.

Velankommet på kajen beslutter Meyer sig for at 3 dyk ikke var nok, da han under nedpakningen kom til at tabe sin dykkercomputer ind under kajen, så det blev til dagens 4 dyk for ham, da han noget utilfreds med situationen måtte i udstyret og ned og lede efter den. Computerne blev dog lokaliseret få minutter efter den faldt i vandet, hvilket hjalp en del på hans humør.

Med alle mand og alt udstyr sikret gik turen forbi det lokale pizzaria og hjem til sommerhuset hvor aften blev brugt på at planlægge dag 3.

Lørdag

Da vi havde dykket de vrag vi havde håber på hjemmefra og da vejret ikke helt var til at ligge i høj sø og lede efter usikre positioner blev det besluttet, at vi ville en tur i Søbadet i Lillebælt på vej hjemover. Meyer og Frank havde netop fået nye scootere de meget gerne ville teste af, mens andre var mindre imponerede af destinationen, men dykke det ville vi, så Søbadet blev det. Ca. halvdelen af selskabet har havde ikke dykket i Søbadet før.

Det blev til et dyk på ca. 45 minutter. 3 af os dykkede ned langs kæden, mens de andre dykkede med scootere. Lige som før dykket var der delte opfattelser af oplevelsen – det er nok ikke nogen hemmelighed, at dem der har ude med nyt legetøj for første gang synes det var en del sjovere end dem der havde dykket i søbadet et utal af gange før. Alle var dog enige om, at destinationen var ok pga. de rigtig gode skyllefaciliteter de lokale dykkerklubber har etableret, så rengøring af udstyr kunne gøres inden vi kom hjem.

Efter dykket pakkede vi udstyret ned, og vi kørte nord på hvor vi ramte Aalborg ved 17.00 tiden.

Tak for en god tur til deltagerne: Peter Valler, Daniel Rømer, Søren Theilgaard, Frank Pedersen, Henrik Kildegaard og Allan Meyer