Skrevet af: Peter Valler

Vejret viste sig fra sin bedste side så vi måtte en tur ud med RIB'en på Limfjorden. Trods koldt vand på 3 grader var der meget liv i form af taskekrabber, rejer, hummere og søanomoner. Heldigvis var der lunt i solen så det blev til flere gode dyk.

Skrevet af: Peter Valler

Efter at have set frem til turen i næsten to år kom tiden endelig hvor Søren, Daniel, Steffen og undertegnede kunne drage afsted til Narvik. Der ventede os nogle uforglemmelige oplevelser både over og under vandet. Inden turen havde vi snakket om at turen var ”once in a lifetime” men de fantastiske dyk, Erik og hele hans setup på Galten/Divenarvik samt en tur hvor alt bare klappede, så blev vi enige om at det da godt kunne være at vi skulle lave en klubtur mere til Narvik engang.

På turen fik vi 11 dyk og dykkede følgende 13 vrag:

- Destroyer, Hermann Künne, 123m langt
- Destroyer, Georg Thiele, 119m langt
- Destroyer, Dieter von Roeder, 123m langt
- Destroyer, Wilhelm Heidkamp, 125m langt
- Destroyer, Anton Schmitt, 125m langt
- Panserskib, Norge, 95m langt
- Panserskib, Eidsvold, 95m langt
- Fragtskib, Martha Henrik Fisser, 118m langt
- Fragtskib, Stråssa, 120m langt
- Fragtskib, Neuenfels, 149m langt
- Fragtskib, Romanby, 130m langt
- Flyvemaskine, Dornier 26
- Betonpram, Ca. 30m lang

Følgende er en beretning skrevet af turens deltagere. Tak for en fabelagtig tur!

(Daniel)
Fire friske dykkere startede turen lørdag 26/8 fra Aalborg, hvor første del var en tur til Larvik med færgen. Derefter en overnatning på lufthavnshotel inden vi var klar til at flyve til Narvik søndag formiddag. Vi ankommer til Narvik med perfekt vejr og bliver mødt af Erik som står for vores live-a-board båd "Galten".
Da vi først skal dykke mandag, starter vi med en tur forbi det lokale museum, hvor vi får et godt indtryk af det omfattende søslag hvor 64 skibe blev sænket i løbet af to måneder i starten af 2. verdenskrig. Der ud over så vi en masse fine ting som er hævet fra vragene. Derefter bliver vi indlogeret på dykkerskibet med en fin kahyt. Ud over os fire er der en gruppe på 10 dykkere fra Schweitz som ud over at de snakkede fransk og lige skulle lære hvor meget mad vi spiser var flinke nok.

Mandag - Efter en god nats søvn er vi klar til de første dyk, hvor første dyk er på vraget "Neuenfels". Stort 143m fragtskib fra 1925, der blev sænket med torpedo af de allierede styrker. Vraget ligger på 9-24m dybde, og vi havde et dejligt dyk med entre gennem torpedo-hullet og derefter en masse penetration rundt i skibet. Det er en fryd når man kan dykke gennem et vrag fra agter til stævn.

Andet dyk var på tre tyske destroyere, der ligger ved siden af hinanden efter at være flyttet væk fra havnen. En stor oplevelse at dykke på skibene, og det blev til en god svømmetur for at opleve alle tre vrag på dykket. Masser af fine detaljer, og vragene har stadig mange genstande fra besætningen.

(Søren)
Tirsdag - Dyk 1 Romanby
Engelsk fragtskib som englænderne ved selv torpederede. Kæmpe torpedo hul i siden. Det er muligt at penetrere hele vejen igennem skibet. Steffen pylrede lidt over kulden (ca. 7 grader) og ville ikke dykke mere end 45 min (De andre dykkede omkring en time), så han lånte Eriks varmede dragt resten af ugen.
Super fint dyk hvor vi var nede ved roret og reserveankeret. Efter dyk fangede vi en masser af fisk så der var mad til alle.

Dyk 2 Martha Hendrik Fisser og Stråssa
De to vrag ligger med 25m afstand og der er trykket liner imellem de 2 vrag. Vragene kan penetreres næsten hele vejen på 1 dæk. Sørens halsmanchet gik af og han måtte låne Eriks inderdragt.
Vi var bøjet op på Stråssas bov og tog en lidt hurtig tur gennem vraget og så over til Marta hvor vi så roret og reservepropellen og en lang tur rundt i vraget. I stævnen tog vi turen rundt i ankerspildsrummet, rigtig fin penetrering. Mange flotte detaljer blandt andet en meget intakt petroleums lanterne

Onsdag - En del diskussion om hvor vi skulle dykke da der er forskelligere ønsker og dykker egenskaber (Læs: vores sødykkende venner var ikke så glade for at blive smidt i ved en line). Svejserne dykkede Romanby igen, den sprang vi over da vi havde været der.

Dyk 1
Dyk på beton pram uden for havnen, ikke den største oplevelse, men et nyt vrag mere på kontoen. Rigtig god sigt og masser af liv.

Dyk 2
Vi dykkede på resterne Eidsvood som var et Norsk slagskib sunket at tyske torpedoer under erobringen af Narvik 9. april 2040. Vraget er historisk vigtigt da det er et af to norske skibe som forsvarede Narvik. Vraget er scrappet en hel del og fremstå i dag som en større skrotbunke, hvoraf vi dykkede på en enkelt stor vragdel, ca. 3 x 3 m.

Dyk 3
P/S Norge ligger midt i havnen ikke langt fra kajen. Historisk skib da det var det første der blev torpederet af 3 tyske torpedoer umiddelbart efter at nordmændene havde afvist kapitulation. De tyske torpedoer var klar og Norge sank på få minuttet og desværre tog alt for mange liv med. Fedt vrag med mange fine detaljer og kik ind til kanon ladnings tårnet.

(Peter)
Torsdag havde vi en længere sejltur på 2-3 timer i totalt blankt vand. Turen gik til Georg Thiele ligger med stævnen oven vande og ned til 50m. De foregående dage havde vi kunne klare på en EAN32 men i dag måtte der lidt trimix til, så vi kunne komme ned og se kanonen som sidder i agterenden af skibet. Det må siges at være luksus når man kan tage så dybt et dyk og så fise decoen af mens man kigger på resten af vraget. Ligesom de foregående dyk var der mange fine detaljer som torpedorør, overbygning og på det lave vand et virvar af støvler og anden efterladenskaber fra mandskabet. Sigten var i dag rigtig god og det var ret fantastisk at ligge på sidste stop på 3m og se et virvar af fisk og støvnen der stikker op af det blå vand.

Andet dyk blev på en flyvemaskine, en Dornier 26, som ligger i en lille vig ikke så langt fra det foregående vrag. Flyet er ikke så stort så vi fik os lusket i vandet inden frokost så der kun var os fire. Sigten var god og flyet var ret intakt så endnu et fint dyk i god sigt og dybden var så lav at vi kunne udføre det på vores 50% deco gas så vi kunne spare det sidste helium til den følgende dag.

(Steffen)
Fredag - Dyk 1 var på vraget af den tyske destroyer Herman Künne som ligger i Trollvika nord for Narvik, ca. 2 timer sejllads fra Narvik. Vraget ligger på styrbord side og rækker fra overfladen og ned til ca. 40 meter dybde. Da vi ankom til stedet, stak boven lidt ud af vandet, lidt som Georg Thiele dog i mindre omfang. Vraget er ikke i lige så god stand som Georg Thiele, men der kan ses mange fine detaljer. Agter kan stadig ses sliskerne til mineudlægning og reserverattet. Grundet dybden passede det os fint at vi havde lidt trimix i sættet fra dagen i forvejen.
Da vi sejlede fra stedet, blev i tvivl om vi havde påsejlet vraget eller lignende, vi kunne nemlig ikke længere se den del af vraget der stak oven vande, endnu et bevis på at tidevandet i Narvik er voldsomt, ca. 3,5 meter forskel i ebbe og flod.

Dyk 2 Martha Hendrik Fisser og Stråssa igen
Turens sidste dyk blev en gentagelse. Denne gang igen på Martha, Henrik eller Fisser eller hvad vi kalder den og så Stråssa. Men da der i gruppen ikke var helt enighed om hvor smart det var at penetrere de efterhånden gamle vrag var blev der kun dykket i et tremandshold.

Efter dykket kom turens lavpunkt. Den ellers fine dykkerbåd Galten fik motorproblemer, eller det viste sig at være gearkasse problemer og vi lå strandet midt i Narviks havn. ANSKs medlemmer gjorde naturligvis alt hvad de kunne for at hjælpe (modsat andre gæster), men intet hjalp og Galten måtte til sidst bugseres tilbage til kajen af havnefogeden. En reminder hvor meget arbejde, vedligehold og ikke mindst penge der skal til at holde et aldrende dykkerskib sejlklar. Efter vi var kommet godt til kajs, skulle udstyr skylles og der skulle pakkes ned efter 10-11 fede, unikke og ikke mindst voldsomt historiske dyk.

Lørdag stod vi relativt tidligt og skulle med flybus mod lufthavnen. Efter et par timers fly til Oslo, et par timers køretur til Larvik, og ombordstigning på ColorLine Superspeed, skulle vi naturligvis i buffeten, da vi sejlede lørdag aften, havde vi bestilt på forhånd. Og om man ikke løb ind i andet ANSK-godtfolk på færgen, der naturligvis også skulle i buffeten. Efter at have konsumeret alt for meget mad og fortalt de sidste røverhistorier ankom vi tilbage til DK.

Tak for turen!

Skrevet af: Kasserer ANSK

Onsdag den 17. maj stod et hold forventningsfulde dykkere klar ved klubhuset til en Kristelig Himmelfarts tur til Norge. Destinationen denne gang var Kristiansand. Desværre havde en af de tilmeldte meldt fra, så turen bestod af 5 dykkere: Søren Theilgaard, Daniel Rømer, Bjarke Kristensen, Peter Valler og Allan Meyer.

Tidligere års tidsplan og tradition blev fulgt med afgang fra klubben klokken 17:30, herefter indtagelse af aftensmad på grillen i Hirtshals og ombordstigning på Colorline Færgen med ankomst til Kristiansand til midnat.

Overnatningen forgik i en hytte ved Kristiansand Feriesenter kun 13 km fra færgen, så efter en godnat øl var alle i seng ca. kl. 01:30.

Dag 1 - torsdag

Næste morgen blev vejrudsigten for dagen og de kommende dage nærstuderet. Der var lovet lidt vind de første dage, hvorefter det ville stilne af. Det blev derfor besluttet, at vi ville tage dyk inden for skærene de første par dage.

Efter velfortjent langsom start på dagen og en god morgenmad blev båden sat i vandet, og der var afgang til første destinationen: Vraget af ”den halve”. Navnet kommer af skibet er savet over, da man har  bjærget bagenden af skibet, mens den forreste del står på ca. 40 meters dybde.

Dyk 2 var lige ud for lufthavnen, hvor vraget af vandflyveren ”Dornier DO 24” ligger. Flyet sank få meter fra land i 1945 pga. skader engelske Mosquito fly. Vraget, som specielt Bjarke havde gældet sig meget til at, ligger lidt spredt på bunden, men der er trukket liner mellem delene. Flyet er efterhånden meget nedbrudt, men det er tydeligt at set det er det fly, og specielt motordelene er imponerende. Mens Bjarke studerede finmekanikken på flyvemaskinen lå Søren og Allan i en stor støvsky under den ene vinde på jagt efter torsk. Harpunen stod skarpt og det blev til 2 torsk på 2 skud på vel ca. 2 kg og 4-5 kg.

Donier DO24

Efter 2 gode dyk var mængden af luft lav, så vi ville tjekke vraget af ”lektor” som skulle lille i en bugt på meget lavt vand. Positionen var en hyggelig lille bugt, hvor vi fik lidt læ for vinden – selve vraget var ikke noget at skrive det store om. Ved bredden stak der hvad vi tegnede som pindebrænde op af vandet på 2 meter vand – vi var stadig sultne efter at dykke, så alle man hoppede i og havde et kort dyk. Jeg tror de fleste skrev ”Lortebugten 2” i loggen, da det nok bedst beskriver oplevelsen – der var ingenting at komme efter.

Vi sejlede hjem til Feriecenteret ca. kl. 17, og begyndte at fylde flasker. Vi var blevet lovet en ”garage” vil vores udstyr, men denne lå så langt væk fra kajen, at dette ikke gav mening. Efter lidt forhandling fik vi dog lov til at holde traileren med udstyr tæt på båden, og kunne trække strøm til kompressoren på kajen.

100L bauer rejsekompressor med blæksprutte - nemt med strøm på kajkanten.

Aftensmaden stod på nachos, frisk fanget torsk og et par grill pølser mens vi nød udsigten fra hytte 504.

Dag 2 – fredag

Morgen på en dykkertur starter altid med det samme: kaffe og tjek af vejrudsigten. Vejrudsigten lovede fortsat rigtig godt dykkervejr lørdag og søndag, så vi valgte at blive indenskærs på dag 2 også.

Vi startede på ”byvragene” som er 2 vrag som mere eller mindre ligger oven på hinanden tæt på land. Det er vrag af den type vi rigtig gerne ville have hjemme i Danmark, da de er supernemme at dykke. Det ene af skibene er ret stort, og man kan dykke ind i lastrummene – sigtbarheden var ok trods en dybde på kun 5-15 meter.

Dyk nummer 2 var på vraget af Seattle, som er det 146 meter langt tysk lasteskib som kom i krydsild mellem de tyske invasionsstyrker og nordmændene den 9. april 1940. Skibet brød i brand og sank efter et par dage og ligger i dag på mellem 28 og 72 meters dybde.

Profil af Seattle som var bøjet af i stævnen. Vraget ligger mere stejlt end tegningen indikerer.

Vi havde rigtig god sigt på vraget og det var en kæmpe oplevelse – specielt for dem på turen som ikke havde dykket vraget før. Skibet kaldes også for ”dansker-dræberen”, da der desværre er adskillige danskere som er omkommet på vraget igennem årene pga. de har siddet fast inde i vraget. Ingen af os dykkede ind i vraget, og da vi samtidig havde 30-40 meter sigt blev der afvikler nogle gode og sikre dyk på vraget.

Søren Theilgaard inspicerer gasflaskerne på Seattle (billedet er taget på 35 meters dybde)

Dagens tredje og sidste dyk var fra en lille vig, hvor der skulle stå en mindre fiskekutter på ca. 15 meter sandbund. Det skulle eftersigne være de lokale dykkeres husvrag, og der skulle være mange kammuslinger i området. Fangsten var ok uden ar være overvældende, men det var et fint dyk på en 35-40 minutter – og når det nu skal være ”blomsterdyk” var det faktisk ok flot med store tangplanter.

Efter veloverstået dyk vendte vi snuden hjem til feriecenteret, hvor den igen stod på flaskefyldning og god aftensmad. Denne gang Culotte med ovnstegte kartofler og favorit sovs. Grønsagerne måtte man tænke sig til.

Dag 3 – lørdag

Som lovet dagen før var vejrudsigten god – og vi satte destinationen til vraget af Jan Hubert ca. 7 sømil fra Feriecenteret. Det var perfekte forhold at sejle i med kun meget lidt vind og små bølger. Vi havde forbedret trimix-blandinger hjemmefra, som var sat på udstyret og alle så frem til nogle god dyk. Vi havde flere positioner på Jan Hubert, og var i tvivl om hvilken en som var den korrekte. Vraget er svært at skyde med ekkoloddet pga. klippeformationerne omkring vraget, og pga. dybden 50-55 meter var det vigtigt vi ramte vraget korrekt. Trods tvivl tog vi chancen og kastede anker. Valler og Daniel blev sendt i vandet, men kunne desværre konstatere, at vi ikke have ramt vraget, og da der er 50+ meter dybt er der ikke tid til at dykkerundt og lede, selvom det i princippet kunne ligge lige på den anden siden af nogle klipper. De valgte derfor at afbryde dykket og kom sikkert i overfladen efter en 12-13 minutter.

4 af dykkerne havde trimixblandinger på flaskerne, som koster over 350 kroner pr sæt i helium, så alle var enige om, at det ikke bare skulle spildes på et tilfældigt dyk, så efter lidt rådslagning blev det besluttet, at vi sejlede tilbage til Seattle og tog et dyk mere der. Allan var specielt opsat på, at det ikke bare skulle være et blomsterdyk efter kammuslinger eller lignende, da dykket ville være hans dyk nummer 300.

Seattle ligger få hundrede meter fra Feriecenteret, så vi sejlede de 7 sømil tilbage igen og bandt på bøjen til Seattle. Vi fik afviklet nogle god dyk, og alle var glade og tilfredse. Daniel og Valler havde været på 50 meter 2 gange på dette tidspunkt, så de følte ikke rigtig for mere dykning den dag, Allan ville gerne bare slappe af og nyde de god vejr, men Søren og Bjarke var ikke færdige med dykning, så Valler og Daniel blev sejlet ind og sat af, hvorefter Allan sejlede ude med Bjarke og Søren som ville på jagt efter flere kammuslinger på en position nogle nordmænd havde givet dem. Vi har lidt nordmændene mistænkt for at give os de dårlige positioner når det kommer til kammuslinger, da de sjældent er ret gode. Men det god dyk blev det til og der kom da også lidt skaldyr med op.

Aften forløb relativt afslappet, da der ikke skulle fyldes så mange flasker, så Culotten som havde ligget i Sous Vide i 24 timer blev nydt med ovnkartofler og whiskeysovs – naturligvis efter forretten Nachos var indtaget. Der er efterhånden en regel om, at nachos på Ribture i Norge er lige så vigtig som vores sikkerhedsstop når vi dykker.

Dag 4 – søndag

Vejrudsigten holdt stik. Stort set ingen vind, og 0 bølger med sol fra en skyfri himmel – helt perfekte dykkerforhold.

Dagens destination var udenskærsvraget Mosel. M-1903 Mosel er et 55 meter langt tysk patruljebåd som blev sænket af britiske fly 15. oktober 1944. Skibet som blev fundet af en lokal dykkerklub i 2001 er kendt som et af området flotteste vrag – måske særligt pga. den store kanon som står i stævnen. Med udsigt til mere militært isenkram var Bjarke endnu engang i sit es.

Stævnen på Mosel med kanonen (billedet er lånt fra dykkning.no // Christian Stauge)

Valler fandt hurtigt vraget på ekkoloddet og Allan smed ankeret en 20-30 meter fra vraget til trods for han påstod han sigtede efter kanonen. Der blev hurtigt gearet op og Valler og Daniel dykkede ned, og trak ankerlinen ind til skibet og hæftede denne med en karabin – planen var så, at hold 2 skulle løsne karabinen, for at hive ankeret op efter hold 2.

Angrebet på Mosel i 1944 - britterne fotograferede ofte deres angreb til dokumentation af hvad de fik ram på.

Efter et godt dyk kom Valler og Daniel retur til båden, og da vi gjort klar til at sende hold 2 i vandet kom der et hold dykkere ud til os fra en dykkerklub i Nordborg. Hold 2 ville gerne have vraget for dem selv, så de skyndte sig i vandet.

Det blev til et rigtig god dyk på vraget, hvor kanonen, maskinkanoner, brandslanger mv. blev inspiceret grundigt. Efter ca. 20-22 minutter på vraget var det tid til at komme retur, og på dette tidspunkt var dykkerne fra Als kommet ned til vraget. Planen var oprindeligt, at vi skulle løsne ankerlinen fra vraget, men vi kunne se de andre dykkere brugte vores line – hold 2 havde kassereren med nede, som bare begyndte at gå op efter at have besluttet, at så må vi sende de andre en regning på anker + liner, da det ville være uforsvarligt at binde linen fra. Den skulle de jo bruge. Søren var henne ved karabinen og kigge, og så at Daniel faktisk havde været nede ved karabinen med en seddel som var sat fast med info om IKKE at løsne karabinen. I overfladen efter en 10-11 minutters deko-stop på vejen fandt vi ud hvad der forgik. På overfladen havde de fundet ud af vi skulle med samme færge om eftermiddagen, så de andre dykkere dykkede bare færdig på vores anker + liner, så kunne vi sejle ind og få det retur ved færgen. Fint eksempel på man altid skal være åben for ændringer af planerne, og at man får det bedste ud af det med lidt fleksibilitet.

Efter endnu et godt dyk sejlede vi de ca. 13 sømil tilbage til feriecenteret, hvor vi pakkede sammen. Vi havde fået lov til at lave ”late checkout”, så der var også plads til et bad inden turen gik tilbage til færgen kl. 16:30.

Trods anklager om snorken om natten er der selv på 4. dagen kærlighed i luften blandt deltagerne

Ombord på færgen sprang vi som sædvanlig ombord i buffeten – Colorline havde åbenbart ikke hørt Peter MC havde meldt afbud, da der var et bjerg af pommes frites og pølser i buffeten. Efter færgeturen var det speederen i bund til Aalborg, hvor vi ramte klubhuset kl. 20.20.

Dinner with a view

Glade og trætte tog vi afsked med hinanden og takkede for endnu en god dykkertur til Norge, hvor vi har super heldige med vejret.