- Skrevet af: Ole Goldermand Petersen
Flekkefjord, 23.-26. oktober 2025
Deltagere: Steffen, Anders, Henrik, Mick, Peter og Ole
Torsdag aften tog vi af sted fra klubben med to biler og en trailer. Færgeturen til Kristiansand forløb overraskende godt, trods den kraftige vind. Vores første møde med Norge var med en ung, kvindelig tolder, som begyndte at tale om en tilhænger. Da jeg ikke helt kunne forstå det norske, besluttede hun at invitere os ind i deres garage for at få afklaret situationen. Vi fik tjekket vores pas og kørekort, og efterhånden som minutterne gik, kom flere toldere til. Til sidst var der otte toldere til stede. De spurgte gentagende gange, om vi skulle dykke efter narkotika. Efter en kort snak om "jomfrugade" og lidt småjokes, var stemningen blevet mere afslappet.
Så var det tid til at få tjekket traileren. "Ingen problemer!" tænkte vi, men da vi skulle åbne lågen, opdagede vi, at den var låst, og nøglerne lå i den anden bil. På bedste vis lykkedes det Kildegaard at overbevise dem om, at der ikke var noget at finde i traileren, og vi fik lov at køre videre.
Erfaring: Sørg for, at nøglerne følger traileren og at en trailer hedder tilhænger på norsk.
Fredag:
Vi havde to gode dyk denne dag. Det første var på Gudrun, og det andet var et smukt blomsterdyk, hvor vi fangede en del kammuslinger. Et særligt positivt punkt var, at seniorholdet havde klart flest kammuslinger med op. (Herefter tæller vi ikke kammuslinger)
Lørdag:
Vi nåede henholdsvis 2 og 3 dyk. Først et dyk ved Katedralen (en grotte), og derefter to blomsterdyk, hvor vi igen jagtede kammuslinger og fangede et par bladfisk. Resten af lørdagen gik med at nyde Steffens fantastiske gourmetmad – en sand fornøjelse!
Søndag:
På den sidste dag havde vi endnu et godt dyk på Gudrun, før turen gik retur til Danmark.
Indkvarteringen var i et hus, kun fem minutter fra dykkerklubben. Alt i alt var det en dejlig tur med gode dyk, lækker mad og fantastisk selskab.
- Skrevet af: Laurits Faarup Marcussen
Så blev det sommer igen, og som vanligt var den faste kerne af folk klar på en uges sommertogt, vi vil meget gerne have nye folk med også. Fredag d. 18 juni mønstrede Kim(smølf), Michael (Hugo), John, Robert, Rasmus, Torben, Mick og Laurits. Humøret var højt og vejrudsigten havde sjældent set bedre ud. Det gik derfor hurtigt med at få slæbt madrasser, udstyr og alt andet godt ombord, så vi kunne komme ud af skudehavnen og på vej mod Kattegat. Vi kom af sted og en stafet kørte ud for at handle ind til den helt store kulinariske mad oplevelse som der også hører sig til en dykkertur. Det hele kom ombord i Hals og herfra gik turen af sted helt stille og roligt ud i natten, så vi kunne være klar på første vrag lørdag morgen.


- Skrevet af: Peter Valler
Af Michael Nørgaard
- Skrevet af: Peter Valler
Grundet flere afbud valgte vi at prøve noget nyt og ret uvant for undertegnede, nemlig at lave stranddyk. Hermed key takeaways fra turen:
- 5 forskellige vrag trods stranddyk.
- Jeg har gerne ville se en rokke i koldt vand og har forsøgt flere gange at sejle til gode steder... vi hoppede i et mere eller mindre tilfældigt sted ved Stavanger og så et fint eksemplar.
- Søren er god til at overtale folk til at vi må parkere på byggepladser, stålværker og private bådpladser så vi kan komme til de vrag vi ville dykke.
- Stort set sol hver dag samt tørvejr hvilket ikke er hverdagskost i Stavanger.
- Godt udbytte af havets frugter. Også til stor glæde for famielen der hjemme.
- Stranddyk bliver lige lidt lettere hvis man har sin egen bænk man kan sætte i strandkanten. Se billeder nedenfor. Design tyvstjået af tysk minedykker.
- Nordmændenen er nu meget flinke. Specielt hvis man har dansk øl med.
- Skrevet af: Ole Goldermand Petersen
Læsø-tur 13.-15. juni '25
Deltagere: Peter Valler, Bjarke Kristensen, Steffen Frahm, Ole Petersen og Romana Kristensen
Turen startede i klubben fredag den 13. kl. 14.30. Efter at have pakket to biler og ribbåden, kørte vi mod Frederikshavn for at tage færgen til Læsø kl. 16.50. Solen skinnede, og en let sydøstlig brise fulgte os. Vi spiste aftensmad på færgen, så vi var klar til at dykke, så snart vi lagde til kaj og fik ribben i vandet.
Vi lagde ud med et dyk ved Ludvik Svoboda (Russeren), og sejlede derefter sydpå til Frederiksvaag. Det var lidt udfordrende at finde vraget, men med "hoved-i-hav"-metoden, en alternativ position og en portion held, lykkedes det os at finde det.
Det blev til to gode dyk med sigtbarhed på cirka 10 meter. Det sidste dyk foregik lige efter solnedgang, hvor himlen stadig glødede rød.
Lige over midnat var ribben i havn, og vi blev indkvarteret i Bjarkes forældres sommerhus ved havnen i Vesterø. Et lækkert sommerhus med seks sovepladser, to toiletter og et stort køkken/alrum – og ikke at forglemme: en fantastisk tagterrasse (Ros'e-hylden) med udsigt over havnen.
Lørdag var der varslet hård vind, så vi nøjedes med et enkelt formiddagsdyk på Frederiksvaag, hvor en lokal dykker, Peter, deltog. Resten af dagen stod på ølsmagning og adskillige måltider – bl.a. fiskefrikadeller, røget makrel og hummerhaler fra den lokale fiskebutik.
Søndag formiddag foretog vi endnu et dyk på Russeren, hvor Peter igen deltog. Han er ved at finde sin bog med notater om vragene omkring Læsø, så han kan guide os næste gang vi tager turen – forhåbentlig i stille vejr eller med en vindretning, der arbejder med os.
- Skrevet af: Alistair Wilson
Påsketur til Kristiansand 2025
Onsdag den 16.04.2025 var vi 11 personer, som var klar til årets påsketur – Kristiansand 2025. Deltagerne i år var Dennis Davidsen, Morten Meinhardt Christiansen, Andreas Bang Jensen, Romana Kristensen, Mads Træholt Bak, Michael G Nørgaard, Nicolai Buus Grynnerup, Mick Klitgaard, Allan Brasted, Kim Sørensen og Alistair Wilson.

Forberedelserne havde fundet sted løbet af ugen helt op til aftenen før afgang. Mad var blevet tilberedt og nedfrosset af deltagerne eller deres ægtefæller, forsyninger samlet fra BilkaToGo og flasker fyldt og klargjort til en tidlig start kl. 07.00 … som nærmere blev lidt i 08.00!

