I går var vi fire mand der drog på en frisk tur til Livø. Med frisk menes der til den kolde side. Der var is på vejen der ud, is på slæbestedet, is i havnen, is i skægget og min computer sagde 1,6 grader i vandet. Trods det fik vi nogle gode dyk hvor sigten har været +10m, så vi kunne se bunden fra overfladen og se fra rev til rev. Der var utroligt meget fiskeyngel samt rejer på revet, og så selvfølgelig en del hummere. Tak for en god tur, hvor man kunne mærke at man lever.