Skrevet af: Peter Valler

Kort inden året gik på hæld mødtes Thomas, Anders, Susanne, Kasper, Kaspar og undertegenede til årets sidste dyk. Thomas og jeg havde været ude og plante en flaske Champagne aftenen før, så der var lagt op til en lille "skattejagt". Susanne og Kasper fandt hurtigt Champagnen, og med 3-4 grader i vandte var den dejlig kold. Til slut gik turen til klubben, hvor vi tilsluttede os de fremmemødte dykkere og skålede nytåret ind.

Tak for et godt år og vi ses til endnu flere gode dyk i 2013.

Sussanne har lagt nogle billeder i galleriet:

{jcomments on}

Skrevet af: Gert Eliasen

Her en lille forsinket hilsen fra Sønderborg.

Vi siger mange tak for en fin tur i Østersøen i uge 30.

Armene er ikke helt kommet ned endnu over turen. Det var simpelthen super dykning alle dage, og selvfølgelig har vejret stor i indflydelse på hvor vi kunne være på vandet, men vi fik dykket på Undine som var hele turen værd. Jeg har ikke glemt hue båndet som skal sidde på kasketten (arbejder på at få fremskaffet et). Bonita og Jacobus Frritzen var også super vrag.

Jeres skib er nok noget nær perfekt til den form for dykning hvor der overnattes ombord.Selv på vej ind efter sidste dyk var der mulighed for at tage bad og påbegynde madlavning. Og når jeg nævner maden så var den bare i orden.

I er nogle hyggelige mennesker at være sammen med og vi har nydt jeres selskab. Dykning ombord er fint med de regler der er fra jeres side. Når der er flere forskellige dykkere skal der være regler som overholdes. Selv om det var lidt fra det vi plejer at praktisere fik vi det hen, med 10 super Fede dyk.

Hyggen og stemningen ombord gjorde det til en rigtig god tur som vi vil huske længe.

Lene og Lars
Sønderborg

Skrevet af: Gert Eliasen

En oplevelse med Bolette Munkholm uge 30

Jeg er medlem af AUG som er en dykkerklub baseret i København, og fik æren at skrive om vores oplevelser på turen med Bolette Munkholm i uge 30.

Da jeg første gang i 2011 hørte om Bolette Munkhom var det fra Jeanette Teglgaard og Peter Uhd Jepsen, Vi var i efteråret 2011 alle tre startet på CMAS***. Peter og Jeanette havde i sommeren 2011 været afsted og fortalte om deres store oplevelse på sommertogtet til Norge det år.

Efter at have hørt så meget fra dem, besluttede jeg mig for at aflyse mine ellers faste planer, i sommerferien som ville have været samsø festival. Det lykkedes 5 af os fra Aug at få plads i uge 30 med Gert Eliasen som skipper.

Førstemøde med Bolette Munkholm

Vi tog afsted Lørdag i uge 30, jeg har endnu ikke været på liveaboard,  og anede ikke hvad jeg kunne forvente, jeg havde set et par grynede billeder i Sportsdykkeren af skibet, ellers havde jeg ingen ide om hvordan forholdene var og hvad det var for nogle gutter vi skulle dykke med. Da vi ankom til Trelleborg industrihavn blev vi taget imod af 4 vildt flinke Nordjyder, og få minutter efter blev vi vist rundt på ”damperen”, til min overraskelse var Bolette Munkholm virkeligt godt udstyret og ildsjælene fra Nørresundby sportsdykkerklub har virkeligt gjort et godt stykke arbejde med at få alting proppet ind på så lidt plads, på en så fornuftig måde, der er ikke meget plads det er bare virkeligt funktionelt og godt gennemtænkt, og skibet emmer af god stemning og venlig atmosfære.

Ombord på Bolette

Når man tager med på togt med Bolette Munkholm, fungere man som besætning, der bliver lavet en tvivlsom madplan (man skal nok ikke sætte en ingeniør på den opgave igen), og den følges hele turen og alle kommer til at lave mad. Alle mand får tildelt en opgave på dækket, ved ankomst og afgang fra de havne man ligger til i, og under dykningen har alle også en opgave som dykkeleder, standby dykker eller bådføre. Alt efter uddannelse og erfaring. Derbliver også udnævnt en kompressormand og en blender til at lave de forskellige tryllegasser eller voodoogasser, (hvis man har en professor til at blande dem) som man nu skal bruge undervejs. Og med hård men kærlig instruktion fra Gert og de andre Nordjyder går det hele egentligt meget nemt og er faktisk ret fedt for man lære en masse nyt man ikke vidste i forvejen.

Dykningen fra Bolette Munkholm i uge 30

Kort efter ankomst blev vi briefet af Gert og der blev under briefingen også diskuteret destinationer, sejl afstand og vejret. Der blev blandt andet nævnt ”Ubåds massakren” og ord som ”Undine” igen kan jeg ligesågodt indrømme at jeg er uerfaren når det kommer til dykke steder i Østersøen og Øresund.

Det endte i hvert fald med at Vi startede med at dykke på Ares, vi fik to rigtigt fine dyk på Ares og vi fik pudset de færdigheder af vi skulle bruge resten af ugen med at binde bundtov på og af.

Efter Ares Lå vi i havn i Ystad i et døgn på grund af vinden som lå på ca. 15 m/sek og der var høj sø. Tilgengæld havde vi fint solrigt vejr og fik kigget lidt på Ydstad by og Korv med Mos og lokale øltyper.

Dagen efter Sejlede vi ud på ren smøreolie, og satte kursen mod SMS Undine, der var ingen vind og super dejligt, og fik dykket to super gode dyk på et virkeligt historisk vrag, med masser af flotte ting at se på. Resten kan man læse sig til på vragguiden eller dykke der selv og derudover kan jeg kun synge som en hvis dansk popdronning ”Velkommen til UNDINE, UNDINE”.

Onsdag dykkede vi to vrag, henholdsvis S/S Moltke og ”Elsa Martine”, begge nemme vrag på en dykke dybde de fleste kan være med på. Med masser at se på.

Torsdag, blev det tid til Jacobus Fritzen, en 105 meter lang kæmpe med et ca. 12-16m stort hul i siden efter en torpedo, Jacobus er der masser af gode dyk på. Og jeg nåede desværre kun to.

Fredag, Besøgte vi M/S Bonita, som også bød på god sigt masser at kigge på og glemte sømandsskæbner. Helt sikkert et dyk eller 3-4 værd.

Afmønstring fra Bolette Munkholm.

Det var med en rygsæk fyldt med gode historier og godt humør at jeg mønstrede af Lørdag i uge 31. Og med en 100% sikker følelse af at jeg vil komme tilbage på togt med Bolette Munkholm.

Det har været en af de bedste oplevelser med dykning og kammeratskabet omkring sporten jeg nogensinde har haft. Og jeg glæder mig allerede til jeg skal afsted igen. Jeg håber bare at vi ”Køwenhavnere” får lov til at sejle med Gert, Susanne, Jørgen, Søren og Morten og Bolette igen tiltrods for buksevand til skipper, ”Prøv nu liiige at hør her” og diverse andre påfund vi fik lavet undervejs. Hvis bare Jørgen lover at købe normale sild denne gang og ikke forurene bajerne med silde vand ......

Mange tak for en god tur til jer alle også de to dejlige Sønderjyder Lene og Lars, som også skulle holde os ud i 7 dage, hehe.

Torben Sloth Thomsen

Akademisk Undervands Gruppe

Søndagen stod på en ”frisk” sydøstlig vind, og vi valgte derfor at tage til Hirtshals med Ribben. Dette viste sig at være en god beslutning, da vi et par timer senere fandt os selv i forholdsvist roligt vand på vej mod dagens første vrag ”Russeren”. Godt hjulpet på vej af det gode vejr, en iver efter at dykke og ikke mindst vores 140hk Rib, skød vi en gennemsnitsfart på 30knob, der hurtigt fik os til vraget.

Dybden var på ca16m, og sigtbarheden ca.5-6m. Skibet var et gammelt dampskib, som rejste sig et par meter over bunden og gav et overskueligt indtryk af skibet. Selve kedlen var delvist rustet væk i toppen og står stadig en 4m over bunden, hvilket tilsyneladende er ideelt hvis man er Sej. Kedlen indeholdt i hvert fald en stor stime, der både i antal og størrelse var noget af de største vi i Ribben havde set.

Herefter søgte vi mod et vrag kun få hundrede meter fra kysten på 3,5m vand. Et gammelt krigsskib, som stadig skulle have kanoner på dækket. Dette vrag blev igen forholdsvist hurtigt fundet (hjulpet godt på vej af en bøje i overfladen), men bød dog på et anderledes dyk end det første, da kanonerne mere blev følt på end egentligt set. Vi er derfor heller ikke helt sikre på hvor mange kanoner vi så, da vi muligvis talte nogle af dem flere gange og opsummeringen må derfor blot være at der var MANGE og i størrelse STOR. Et vrag som helt sikkert skal besøges igen med bedre sigt.

Herefter sluttede dagen i Ribben (med dejlige 36 knob) i retning af Hirtshals, med en glad og oplevelsesrig besætning bestående af Valler, Kim, Martin og undertegnet. For Kim og Martin var det første gang i Rib, og for vi andre var det første gang vi så et krigsskib med kanoner. Så alle fik sig en ”jomfruelig” tur på vestkysten ;) 

Det var en kold og mørk morgen, da vi læssede bilen med dykkergrej og spændte zodiaken efter.

Målet var en håndfuld, for os, ukendte positioner på lægvandsvrag, som skulle udforskes for første gang. Vi havde derfor fyldt bilen med egne og klubbens flasker - som meget belejligt var rengjort og efterset kort tid forinden J

Vejret vidste sig at være perfekt, med næsten ingen vind og et hav så fladt som en pandekage. Stranden var flot dekoreret med sne, og kulden gjorde det samtidig nemt for bilen at få fat og det var derfor intet problem at få båden hverken i eller op fra stranden.

Vores første mål var Tom Pymann – et forslået jernvrag på 5-7meters dybde, som gik ned i 1890, under dramatiske forhold, som resulterede i en større redningsaktion, hvor 7 desværre omkom. Positionen var ikke langt fra vores startsted og vi kom derfor hurtigt derud. Desværre havde vi problemer med et defekt ekkolod og vi

benyttede os derfor af den mindre kendte, men tilsyneladende effektive ”hoved i hav” metoden, som gav pote efter få minutter. Sigten var ca. 7m, vandtemperaturen på godt 5 grader og vraget var helt sikkert værd at se på. Vi så en række nøgensnegle i blåt og hvidt, men fandt desværre ikke en vinge som ellers skulle have været tæt på.

Herefter gav vi os ud i eftersøgningen af et par trævrag med kanoner. I disse tilfælde var hoved i hav metoden dog ikke tilstrækkelig og vi ændrede derfor kurs og sejlede mod ”muncken”, som blev fundet lige i nærheden af vores anker på ca. 8m.

Hvad vi havde troet var et lille nedbrudt træskib, viste sig imidlertid at være et godt 50m langt toskroget trækib, i fin stand, som stod et par meter over havbunden. Dampkedelerne stod flot tilbage, og skibet var fyldt af liv. Herunder en række taskekrabber, torsk, eremitkrebs og utrolig meget andet.

Her fik vi ligeledes to flotte og spændende dyk – som dog for mit vedkommende blev forstyrret af mangel på bly. Jeg knyttede dog hurtigt et kærligt forhold til en munkesten, som belejligt lå i bunden af skibet og ventede på en guidet rundtur i min favn. Dette dog til tydelig irritation for Valler, som på daværende tidspunkt på igen måde forstod min nære relation til stenen, eller hvordan for skulle med rundt. Senere fandt jeg dog ud af at han også havde en del småting af messing i lommerne, som blev samlet op og bragt hjem.

Herefter begav vi os hjem, efter en glimrende dag med 4 dyk og en total bundtid på halvanden time. En herlig dykkertur, med en masse gode oplevelser og nye vrag, som helt sikkert skal ses igen.