Søndag d. 13/11
Havet præsenterer sig fra sin pæneste side, da vi ved udsejlingen i Hanstholm bliver mødt af stille vand, sol på himlen og ingen tåge at forsvinde i (det sidste en garanti Valler gav fra starten, til alles tilfredshed). Besætningen bestod af Valler, Peter, Søren, Susanne, Frank og mig.
Målet var Aalborghus, et passager og stykgodsskib med 2 dæk, bygget i 1936, der sejlede i rute mellem København og Aalborg. Skibet forliste dog under bugsering til Rotterdam, nord for Hanstholm i 1972.
Dagen bød også på et for nogen nyt bekendtskab, da midtjydske dykkere skulle til samme vrag og vi fulgtes derfor pænt derud i hver vores storslåede ribbe - deres dog kun en sølle 115 Hk, hvilket vi dog ikke drillede dem med, ”man må jo have standarder”.
Vraget blev fundet uden den store dramatik, og Valler, samt undertegnet kastede os i vandet, som dog viste sig at være meget retningsbestemt i dagens anledning, hvilket affødte en forholdsvis kraftig strøm. En strøm som også eksisterede på den knoldede sandbund på godt 28m, hvor vi finder et ensomt lod - uden vrag. Her udspiller sig derfor et mindre trekantsdrama med Valler/Grønne og lod (med tilhørende 50m snor og overfladebøje) og vrag i den anden.. Dette bliver dog løst efter nogen prusten, masser af luft og en patetisk kamp-skraben i sandbunden. Det viste sig dog at være det hele værd – da vi bliver mødt af agterenden af et meget stort og intakt vrag, omkranset af lyssej på dope og alskens gode sager i bunden. Det mest spektakulære var dog dækket på stævnen, hvor masten løftede sig mange meter op i vandet, over plankegulvet, spil og luger der indbød til et spændende kig indenfor, som vi dog desværre ikke nåede denne gang, men måtte overlade til Frank og Peter Smed.
Herefter begav vi os alle hjem, efter en beriget dag på havet, og tankerne om måske det fedeste vrag i Danmark, som helt sikkert skal besøges igen.
Ps. Søren tog nogle fine billeder, men disse er dog lånt fra anden hånd til lejligheden.
- Skrevet af: ANSK
Her følger et kort tur referat – Vi var 5 dykkere der skulle afsted på en RIP-tur til et eller to vrag alt efter hvad vejr og specielt vind ville tillade.
Dykkerne var Bent, Vivi, Thomas, Peter og undertegnede.
Vi mødtes i klubhuset tidlig morgen og startede med en snak om vrag positioner etc. Da jeg stadig er novice med hensyn til vragdykning (og muligvis dykning) overlader jeg disse vurderinger og kritiske beslutninger til de mere kyndige – I det her tilfælde Bent B og Peter V. Dagens ”vrag-valg” blev Uranienborg - Et stort, ca.
Vi forlod Aalborg og kørte 2 biler plus RIP mod Skagen. Vejret var gråt, men heldigvis ingen eller meget lidt blæst. I Skagen Havn fik vi RIP’en i vandet og fyldt med grej samt flasker nok til at alle kunne få 2 dyk. Bent og Thomas sejlede os mod Uranienborg og ca. 30 minutter senere fandt de vraget med sonaren. Thomas smed loddet i vandet og ramte plet – Der var jackpot - Loddet satte sig fuldstændig fast på vraget, så det var slet ikke nødvendigt at binde på vraget, som ved normal procedure. Thomas og Peter gik i vandet, og det var tydeligt for enhver, at der var rigtig meget strøm. De måtte kæmpe en del for at komme ned af bundtorvet, der var trukket ud i noget nær vandret position på grund af strømmens stærke træk i RIP’en.
Efter ca. 30 minutter var de tilbage og kunne rapporterer om en sigt på 6-
Bent, Vivi og jeg selv kom i udstyret. Bent hoppede først i og sagde forinden, at han ville vente på mig og Vivi nede på
Dagens dyk nummer 2… Det var nok ikke karrierens mest memorable dyk. For at gøre en kort historie endnu kortere, drejede det sig om en tysk beton-bunker tæt på kysten. Som Peter beskrev, var det bare en firkantet beton-klods placeret på sandbund. Vi fik alle svømmet 2 runder om bunkeren, og mere var der ikke grundlag for. Det sjoveste ved bunkeren, var at finde den ved hjælp af Thomas og Peters ”Hoved i Hav” metode – ”Hoved i Hav” består i at en person, udstyret med dykkermaske, stikker hele hovedet i vandet, mens båden sejler langsomt frem. Denne fremgangsmåde har ofte vist sig, at være overlegen i forhold til den moderne sonar.
Vi var tilbage i havn ved en 16 tiden, fik hurtigt pakket sammen og kørte mod Aalborg. I klubhuset var alle noget trætte, og dagen sluttede ca. klokken 18.
Alt i alt en fin dykker-søndag, og jeg kan se at jeg har glemt at nævne at vejret slog om, sådan at vi startede dagen med gråvejr og ca. klokken 12 fik vi solskin. Vejromslaget skete mens jeg og Bent var nede på Uranienborg. Det vil sige, at vi dykkede ned mens der var et lidt trykkende gråvejr, og kom op til strålende solskin - Det var et virkelig godt dyk J
Simon L
