- Skrevet af: Peter Valler
Det så ud til at efterårsstormene havde glemt, at det er efterår, så med let vind fra øst, måtte turen gå til Vestkysten. Holdet bestod af Susanne, Thomas, Bjarke David, Peter MC og undertegnede som tog turen til Hirtshals sammen med ca. 15 andre fiskerbåde, så der var kø ved slæbestedet.
Første mål på turen var Faros, som i øjeblikket er bøjet af, så påbindingen gik som en leg. Sigten de første 15-20 meter ned var meget god, så vi kunne se overbygningen på vraget, så snart vi var i vandet. Peter MC og jeg tog en fin tur rundt på og i overbygningen, med meget svingende sigt afhængigt af dybden. Selv da vi var inde i vraget, var vi ikke selv skyld i dårlig sigt, men en panisk torsk lykkedes med at pladre godt op i dyndet. Vraget står næsten helt intakt på bunden i dag, og det er faktisk kun taget på broen der er faldet sammen. Det er dejligt at se, at røret til radioen stadig hænger på sin plads. Jeg har lagt lidt mere info om Faros nederst til de interesserede.
Og, nej, i ser ikke syner. David dykker faktisk også.
Næste mål var Damperen, da vi også ville se et lidt ældre skib, og gerne have lidt aftensmad med hjem. Allerede på sonaren kunne vi se, at der var godt med fisk. Nede på vraget var der lyst, fin sigt og masser af fisk så min makker, Peter MC, fik lidt at se til med at aflive fisk og putte dem i net (dem der kunne være der). Det blev for mit vedkommende til fire torsk, en sej og to rødspætter. Ikke alle andre havde lige så meget held, men Bjarke fik da indviet sin harpun, men åbenbart ikke nok til at gøre Susanne tilfreds, så hun mente at det var nødvendigt at samle taskekrabbekør, for at få nok til aftensmaden.
Turen gik hjemad over fladt vand, og selvom han frøs lidt, så så Vestkystjomfruen Thomas ud til at have nydt turen. Tak for turen til alle og dejligt at der er andre end de sædvanlige der også gerne vil med.
Lille video fra turen:
Faros
Til dem der ikke kender Faros, så var det et lastfartøj på 84 meter, der sejlede med tømmer. I hårdt vejr på Nordsøen fik skibet slagside, og besætningen blev reddet under en dramatisk redningsaktion, hvor en af redderne desværre omkom. Med slagside blev skibet bugseret mod land men sank i Tannis Bugt.
DR har lavet en dokumentar "M/S Faros", som kan ses her og "Når liv koster liv" med optagelser fra redninsaktionen, som kan høres her.
{jcomments on}
- Skrevet af: Peter Valler
Så lykkedes det endelig at få set på noget jern. Udsigten lovede meget let vind fra vest, så valget faldt på nogle gamle kendinge fra Øster Hurup. Målet for dagen blev Motortorpedobåden/Svanen/Bøjevraget (kært barn har mange navne) og M/S Duen.
De 15 nm gik let i høj solskin og kun lidt krusninger på vandet. Bokseren og MC havde fået til opgave at slå hver sit vrag og førstnævnte fik lov til at starte ud. Uden vind og strøm gik det legende let og undertegnede havde ikke besvær med at få bundet på. Nede på vraget var der meget lyst og 8-10 meters sigt så det var kun nødvendigt at bruge lygten når der skulle findes torsk inde i diverse huller.
- Skrevet af: Peter Valler
Lørdag d. 27/6 skulle vi have ryddet op i garagen, men der var vindstille, og en tur til Vestkysten tilsidesætter som bekendt alt andet.
I Hirtshals stod vindmøllerne stille, så turen mod vraget gik smertefrit på det flade vand.
Da vi ankom til positionen kunne vi ikke se vraget på sonaren, men bare en stor kugle af noget udefinerbart. Vi var bange for at det kunne været et stort trawl, så turen ned af linen gik meget forsigtigt trods den fine sigt. På godt 10m så vi de første tegn på "kuglen", og det tog lidt tid før det gik op for os, at det vat en kæmpe stime sej, som var ved at omringe os. Det er noget af det vildeste jeg har set i DK.
- Skrevet af: Steffen Frahm
Kristihimmelfartsturen med RIB’en stod på en forlænget weekend til Kristianssand for at besøge de mange fine vrag. Vejrudsigten lovede glimrende vejr og generelt fik vi pænt vejr de fleste dage.
Vi fik dog allerede et lille problem, da Colorline ikke ville lade os få begge trailere med, men efter lidt brug af plastikkortet fik vi begge trailere med. J Efter en fin sejllads, hvor der blev købt fine norgeshatte så vi (næsten) alle matchede, ankom vi til Kristianssand feriecenter efter midnat og så var det på køjen.
Første dag i Kristianssand blev brugt på at gøre RIB’en klar og lokke nye dykkerpositioner ud af Carlo og så afsted på første dyk. Men på trods af smukt vejr var så der nogle der blev lidt søsyge på den halve så den hele morgenmad måtte op igen J Den halve er et rigtig fint vrag og lever fuldstændig op til sit navn. Vraget ser virkelig ud som det nærmest er skåret i to dele, hvor kun den ene del er tilbage, deraf navnet…. Mens vi ventede på andre dykkere i vandet valgte flere af deltagerne at vise hvordan man kunne lade vandet ved at stå agter i RIB’en og bare lade vandet drive nedad det ene ben, rigtigt lækkert. Dette startede flere diskussioner omkring tisseventiler på hele turen.
Efter den halve gik turen mod Tom B. På Tom B var der lidt flere bølger og det betød at nogle måtte have den sidste del af morgenmaden udenbords. På Tom B måtte vi hjælpe et hold tyske dykkere der ikke var helt vandt til at dykke i brænding og strøm…. Men dykket på Tom B var fantastisk. Stadig et rigtig fint vrag, selvom sigten er set bedre, så var det stadig meget fint. Vi havde harpunerne med og alt den ’fiskefoder’ der var smidt vandet hjalp J så der blev skudt mørksej samt et par fladfisk, men nogle slap dog væk. Derefter hjem og få aftensmad…
Næste dag havde vi helt fantastisk vejr, så turen gik til minestrygeren (U426). Fantastisk sejltur ud gennem skærene. Vraget er rigtig fint, men desværre en del nedbrugt, men stadig muligt at se mange detaljer og flotte begroninger. Igen viste flere deltagere ’glæderne’ ved at en tisseventil. Mens vi lå og ventede, gik der desværre en halsmanchet (naturligvis ikke pga. manglende tisseventil). Men takket være storsind af en deltagerne blev der lånt en dragt så alle kunne få dykket. Derefter gik turen hjemad og sætte en passagerer af (minus halsmanchet), hvorefter turen gik til byvragene. Det er fine vrag der ligger på meget lav dybde (15-20m), vragene er stadigt meget velholdt og der er gode muligheder for at penetrere vraget, især i de store lastrum. Efter dykket kom en Tysk ubåd tæt forbi… Aftensmaden blev nydt på terrassen i det fineste vejr med udsigt over vandet.
Lørdag var vejret ikke så fint som tidligere på turen, men dykkes skal der, og man kan ikke tage til Kristianssand uden at besøge Seattle. Flere af os havde været på Seattle før, men igennem årene er der desværre mange detaljer der er forsvundet. Men Seattle er og bliver et rigtig fint vrag. Men besøg det, inden det forsvinder helt :) Efter Seattle fandt vi en lille hyggelig vig, for at se på et ukendt vrag og om det mon var værd at dykke, det var ikke tilfældet. Men under stoppet i den lille vig, fandt vi ud af at Thomas Grønne er en utrolig yndefuld fridykker, selv i tørdragt.
Dagen afsluttes med byvragene, som altid er et ekstra dyk værd. Ved siden af byvragene lå den tyske ubåd fra tidligere. Efter byvragene blev nogle af os sat i land ved dykkercentret, mens resten sejlede ud og plukkede kammuslinger. Muslinger var smukt tilberedt på grillen som forret til aftensmaden. Hovedretten var en omgang spaghetti bolo, der åbenbart var så krydret at flere deltagere fik sved på panden.
Søndag stod på afslapning og pakning og så gik turen hjemover…
Tak til deltagerne for en kanon tur til Kristianssand og til vragene Den halve, Tom B, Seattle, Byvragene (2x), U426 (minestrygeren) for de gode dyk J. Og de mange fine diskussioner om tisseventiler…
Deltagere: Peter Valler, Thomas Grønne, Søren Bokser, Peter MC, Daniel Rømer og Steffen Frahm.
- Skrevet af: Daniel Beck Rømer
Dette er beretningen om vores RIB-tur til langeland i April. Det var undertegnedes første tur med klubbens RIB, og som jomfru var det naturligt min opgave at berette om vores tur. Om end lidt langsom i udfærdigelsen følger her fortællingen om turen – bedre sent end aldrig.
Vi drager afsted fra klubben fredag d. 17 efter arbejde og ankommer til campingpladsen i Spodsbjerg om aftenen (Færgegårdens camping). Her har vi en lille hytte med sovepladser til alle dog uden at der er sløset med pladsen i øvrigt. Da vi ikke er kommet for at være i hytten betyder det dog ikke noget, og næste morgen står vi op til perfekt vindstille vejr med masser af sol. Det står derfor klart at vi er heldige med vejret og humøret er højt inden afgang.
Vi sætter næsen sydover til et lille slæbested på østsiden af Langeland. På turen er det første gang undertegnede og Peter MC stifter bekendtskab med en såkaldt P-ventil i tørdragten, og denne bliver klargjort inden afgang. På køreturen sidder Peter MC dog noget uroligt i sædet og giver – på sædvanlig Peter MC vis – udtryk for et vist ubehag med den intime del af P-ventilen. Peter MC har været uheldig med montagen af førnævnte genstand – på trods af venlige råd gavmildt uddelt af Kaspar.
Vi ankommer til slæbestedet og får sat RIB’en i vandet hvorefter turen gik til M36 – ’Den omvendte’. Vandet er fladt og solen står højt på himlen. En minestryger fra 1940, sunket i 1945. Skibet er små 100m langt og lægger på siden med styrhuset ned skråt nedad – heraf navnet. Vi dykkede i tre hold og havde alle et fint dyk og jeg husker specielt stryger-kanonen er ligger synligt ved agterenden. Skibet ligger på små 30m dybde. Sigten var fin og der var stort set ingen strøm, dejligt.
Herefter gik turen mod vraget ’Island’, en trawler der sejlede på en mine i 1939 og sank på få sekunder. Oplevelsen med dykket på ’Island’ var heldigvis mere muntert end i ’39 og jeg ser tilbage på vraget som en fint hyggedyk på omkring 20m. Efter ’Island’ var stemningen til mere dykning i det gode vejr – det sidste luft brugt blev derfor brugt på lavt vand med UV jagt. Første UV fangst for undertegnede, der stolt fik et par fladfisk med til overfladen. Turen gik derefter retur til Spodsbjerg igen efter en god og lang dag på vandet med super vejr.
Søndag kører vi afsted til Bagenkop og sætter RIB’en i vandet. Vejret er igen helt perfekt og alle er klar til anden dag med dykning. Vi starter ud med et dyk på ’Augustenberg’, der viser sig at være noget mere nedbrudt end vragene fra lørdagen. Undertegnede fandt dog en flot støbe-jerns klinke som stolt blev taget med op – det viste sig dog hurtigt at rejsen til overfladen desværre havde forvandlet det til en ret almindelig keramik-klinke, uden helt den samme effekt som først antaget. Alle hold havde dog nogle fine dyk.
De sidste dyk søndag blev brugt på UV-jagt på lavt vand efter den gode oplevelse fra om lørdagen. Disse dyk udviklede sig til en blodrus hos nogle af dykkerne, og det blev til en fin fangst af fladfisk, der blev renset direkte i RIB’en. Disse dyk blev de sidste i langelandsbæltet, der alle var karakteriseret ved god sigt og stort set ingen strøm.
Herefter gik turen nordpå til Nørresundby igen kun afbrudt af en omgang sen aftensmad ved motorvejen. Tak til alle for en super hyggelig tur til Langeland – godt hjulpet på vej af perfekt vejr for årstiden!
Deltagere: Peter Valler, Anders S. Pedersen, Kaspar Winding, Anders Scheuer, Peter MC og Daniel B. Rømer
{jcomments on}
- Skrevet af: Peter Valler
Endelig lidt sol, og så skulle vi på vandet trods den noget hårde blæst. Målet var Fanø og Normanden ud fra Hals, da de begge ligger i godt i læ, og der er meget kort sejlads. Vi startede dagen med at rydde op i rib'en, da de sidste der har været af sted, havde haft lidt af en fest og efterladt en masse affald. Desuden kunne vi ikke finde den håndholdte GPS.
Flere havde været friske, så rib'en stod allerede klar ved mødetidspunktet, så vi kom hurtigt afsted, og båden var i vandet inden jeg blev færdig med at betale for slæbestedet. På trods af at det var en af de første ture i år, gik det hele utroligt glat. Peter MC havde dog et problem med en "plade" i dragten. Efter lidt råben og flere fremmede hænder i dragten, blev der hevet et fint Ikea spækbræt frem, som undertegnede vist nok havde glemt, da der skulle skæres hul til tiseventilen :).
Vraget var let at finde, for masten stikker godt op ad vandet, som det ses på billedet. Vraget er allered fint begroet trods den korte tid under vand, og dybden gjorde, at at var kulden der drev os op. Vi skulle lige i havn med et par stykkker der peb lidt, hvor en måttet hentes af en ellers .... ....(?), og så tog vi turen ud på Nordmanden. Frisk vind i ansigtet, solen i øjnene og en meget hurtig tur i det kolde vand. Vi fik desværre ikke nogle billeder, men man kan se nolge fra en tidligere tur her, hvor sigten var en hel del bedre.
{jcomments on}
