Overskriften for denne tur burde være ”fantastisk”, for både vejr, vrag, mad og selskab var i den kaliber.

kjell vrag kristiansand

Afgang fra klubben gik som planlagt, for alt udstyr spillede bare, lige bortset fra den idiot der havde parkeret sin bil og bådtrailer på tværs i vores indkørsel. Man kunne ligesom føle elektrisiteten, på turen med færgen, da yr.no lovede nul vind de næste par dage, så ordene Mosel og Kjeld var begyndt at forme sig i munden på folk. Men man skal jo passe på med at håbe for meget, så vi fik et par øl til at slappe af på, dog gemt i kaffekopper, da man ikke må drikke øl uden for restauranten på færgen.

Vejret var dog med os, og i stort set fladt vand strøg vi hurtigt ud til Mosel, som viste sig fra sin bedste side med noget i retning af 20 m sigt, så man virkelig kunne se de to store dækskanoner, maskinkanonen, ammunitionen og det fine styrhus. Efter en god portion deko, skal jeg nok lige love for at de store smil var fremme i båden. Som altid havde nogle glemt brillerne, men så er det jo godt at man kan gense dykket, på et af de ikke mindre en tre GoPro’s, der var medbragt.

Mosel vrag kristiansand

Andet dyk blev på Tom B, og traditionen tro fodrede MC fisk. Vejret var blevet rigtigt varmt, så der blev grillet og endnu engang skal kokkene roses. Når man både får nachos til forret og fire slags kød til hovedret, kan det jo ikke gå galt.

nachos dykkertur

På andendagen fortsatte det gode vejr, og trods en smule skepsis vandt trangen til at se flere kanoner, og vi drog de godt 20 sømil mod Tregde og blev belønnet med ca. 25 m sigt på Kjell, fladt vand og ingen strøm. Det er nok den bedste sigt jeg nogensinde har set i Norden. På vejen hjem blev M426 besøgt, og vi skød lidt flade. Endnu engang lykkedes det nogle at misse skruerne grundet dårligt syn :)

rib smil dyk

På tredjedagen var det blæst lidt op, så vi tog et godt langt decodyk på Den Halve, hvor vi fik penetreret så meget vi kunne, og bevist at nitrogennarkosen begynder at krybe ind på en på 42 m, og så rammer man let en halv meter ved siden af en fladfisk. Der efter tog vi på vandflyveren ved lufthavnen, hvor jeg ikke har dykket siden 09, og det var faktisk et fint dyk. Den er stadig utroligt indtakt, og vi så nogle store lange gemme sig i vraget. Vi fik oven i købet to dyk mere, hvor der blev set lidt mere vrag og samlet kammuslinger.

rib seattle

Sidste dag fik vi et dyk på Seattle, inden turen gik hjemad med bragende solskin og øl på havnen. Buffeten på færgen har de godt nok sparet noget på, i forhold til de seneste år, men der er da stadig fri bar.

Tak for en god tur. Jeg kan ikke vente til vi skal af sted igen.

Man kan se Sørens video her

Kristiansand

Kommentarer  

#1 Gert Eliasen 25-05-2016 10:48
Hvor er det dejligt, at se i har haft en godt tur og rigtig fedt der bliver skrevet omkring den så alle kan følge med... En stor mangel vare når klubbens grej er ude forskellige steder i landet....

Log ind for at skrive kommentarer