Seks friske fyre Anders, Peter, Bjarke, Steffen, Peter MC og Jens sejlede ud fra Strandby i fredags og besøgte Ella Emil nord for Hirsholmene på 18 meter vand.
Korallerne fik også et besøg, god sigt.
Dagen sluttede med fælles spisning i klubhuset.
Ella Emil og Hulerne 16/5
-
20140516 145024
-
20140516 145033
-
20140516 145046
-
20140516 173147
-
20140516 173151
-
20140517 030615
-
20140517 033017
-
20140517 033156
-
20140517 052051
-
20140517 052104
-
20140517 052106
-
20140517 052520
-
20140517 052718
-
20140517 052737
-
20140517 053033
-
20140517 053118
-
20140517 053125
-
IMG 0846
-
IMG 0847
-
IMG 0848
-
IMG 0850
-
IMG 0851
-
IMG 0852
-
IMG 0853
-
IMG 0854
-
IMG 0856
-
IMG 0858
-
IMG 0859
-
IMG 0870
-
IMG 0876
Skrevet af Dennis
Da jeg mødte I klubben, var de forventningsfulde 'deep kursister' (Peter MC, Bjarke, Anders P., Søren, Anders S. Kaspar) allerede mødt og i fuld gang med at pakke. Klokken blev 17 og vi var klar til afgang, men instruktøren (Peter Valler) manglede stadig. Valler dukkede dog op efter at have været fanget i kø på vej fra jobbet, han suste rundt som en hvirvelvind for at blive klar, mens alle de forventningsfulde deltagere næsten konkurrerede om at stille flest spørgsmål til instruktøren inden afgang.
Vi får os fordelt i de to biler og turen nedover går helt uden problemer, eller i hvert fald indtil lidt syd for Hamburg, hvor Peter Valler, nærmest panisk kaster sig bagover imellem taskerne og roder febrilsk. Vi holder ind til siden og Peter Valler må konstatere at hans taske stadig står på bagsædet af bilen hjemme i Aalborg. Så midt på en mark et ukendt sted i Tyskland leger vi den første og måske mest omfattende, men det blev bestemt ikke den sidste omgang af 'Hvem har en ekstra af dit eller dat, så jeg kan komme i vandet?'.
Sent om aften finder vi Kreidesee, og efter lidt ”search and recovery” lykkedes det os også at finde nøgle, så vi kunne komme ind i vores fine lille ferielejlighed. Vi kommer på plads og nyder en kølig Carlsberg (kurvand) og går så til køjs.
Fredag morgen starter roligt ud med at en lille gruppe tager ind og får handlet lidt af de små ting, vi ikke lige havde fået med, eller som vi pludselig ikke kunne leve uden, heriblandt opdagede vi, at krydderfedt viste sig at være den perfekte smørerstatning, nogen vil måske endda kalde det for en opgradering. Efter et solidt morgenmåltid med rigelige mængder pølser, æg, bacon, krydderfedt, lyst brød og andre gode sager, som helt sikkert vil kunne få enhver kostvejleder til at give op, var vi klar til vores første dag med dykning. Det var nemt at komme i vandet, da vejen bogstaveligt talt gik hele vejen ud i søen. Efter et par uddannelsesdyk, var der også plads til et enkelt fornøjelses dyk, Peter og jeg selv satte kursen over mod en lille gul flyver, som senere skulle vise sig at blive vores mest besøgte destination.
Fredag aften besøgte vi den lokale kro, her stod menuen på '350g Herresteak', som blev skyllet ned med rigelig weissbier, hvorefter huset bød på en lille skarp. Søren og Kaspar hævder selv, at de diskuterede skulder mobilitet, vi andre så dog en tysk hilsning, der vist gik af moden i midten af 1940’erne og ud fra de skeptiske blikke, vi fik fra hollænderne ved det tilstødende bord, besluttede vi, at det var ved at være tid til at fortsætte festen anden steds. Vi satte således kursen mod byfest og tivoli, det viste sig at være …
Lørdag morgen var alle ret trætte, men ikke noget en solid omgang morgenmad og rigelig mængder kaffe ikke kunne klare. Første dyk gik til Rütler; et gammelt jordsorteringsanlæg, som nu stod under vand. På toppen af bygningen var der ”parkeret” en lastbil, selve bygningen var af beton, hvilket bidrog til lidt bunkerstemning: Der var også en lille luftlomme, man kunne svømme op i. På dybden fik gruppen også et lille indblik i begrebet dybderus, da en af kursisterne (ingen nævnt, ingen glemt) pludselig fik den ”sjove” idé at han skulle over at sidde på en trappe, som stod der, forsøget på at sidde var dog ikke så succesfuldt eller sjovt, som kursisten selv opfattede det på daværende tidspunkt. Heldigvis skete der ikke noget og gruppen fik en oplagt mulighed for netop at snakke lidt om alvoren i dybderusen og ikke at lade sig forføre af sjove idéer, når man er på dybden Dybderusen kommer ofte snigende som en følelse af at man virkelig har tjek på tingene og at det hele er ekstra fedt.
Efter endnu et veloverstået uddannelsesdyk var det igen tid til at folk selv kunne vælge, hvor de ville dykke, bortset fra Peter MC som i mellemtiden havde ødelagt sin halsmanchet, han udnyttede dog overfladetiden fornuftigt og hentede snacks og øl til resten af selskabet. Destinationen for dagens sidste dyk blev en model af en hvidhaj i naturtro størrelse, den viste sig dog at være noget besværlig at komme til. Fitnisserne (Søren og Anders P) valgte den lange gåtur med fuldtudstyr med en tilsvarende ligeså lang omgang overfladsvømning. Peter Valler og jeg selv besluttede alternativt at tage den på røven ned at skrænten og dermed både spare gåtur og overfladsvømning, vi måtte alle fire dog med stor ærgrelse konstatere at den hvidehaj ikke var at finde. Vi fulgtes alle fire tilbage med et fint lille væg dyk på 8-10m dybde, undervejs kom vi forbi en snor som førte ud i det ukendte – vi fulgte alle med stor nysgerrighed denne line ud i det ukendte, det viste sig dog at den førte os til en gammel kending nemlig den gule flyver – så vi fik os lige endnu et dyk på den lille gule flyver.
Lørdag aften var ganske rolig, den stod på en stor asiatisk buffet og efterfølgende udskiftning af halsmanchet hjemme i lejligheden, så alle var klar til at snuppe to dyk søndag.
Søndag morgen alt for tidligt stod den på endnu en omgang æg, bacon og pølser – flere vågede sig endda ud at prøve en mysli, da de ligesom følte, at den halvårlige ration af bacon og pølser var blevet indtaget på de seneste to dage. Vi begav os herefter mod forskellige destinationer, fitnisserne ville nu ud på en endnu længere gåtur med fuldt udstyr for at finde en undersøisk skov som skulle være på den modsatte side af søen. Det lykkedes dem desværre ikke at finde den. Peter MC, Bjarke, Kaspar og Anders S. valgte Rütler, som vi havde besøgt dagen før. Peter Valler og jeg valgte et lidt dybere væg dyk, som vi afsluttede tilbage på den vej hvor det hele startede fredag morgen. Alle var klar til at gå i vandet, da jeg konstaterede at min maske manglede. Jeg begav mig den lange vej ned af trapperne til vandet, for at overbevise en noget utilfreds Kaspar om, at han var nødt til at kravle ud af udstyret og hele vejen med op for at låse bilen op, da jeg fik rodet mit udstyr igennem, kunne jeg dog konstatere, at den ikke var der, men imellem tiden havde Peter Valler heldigvis lokaliseret min maske placeret sikkert i mine finner. Kaspar var så begejstret for den ekstra motion, at han lovede at give mig en øl til næste klubaften.
Efter et veloverstået dyk mødtes vi alle til et forsøg på et undervandsgruppebillede på den gule flyver.
Her efter var det hurtigt tilbage til lejligheden, hvor alle nåede et bad og frokost inden vi satte kursen tilbage mod Nørresundby.
Stort tillykke til de 6 kursister med deres nye Deep certifikat og tak til alle for en rigtig god tur.
Kreidesee
{jcomments on}
- Skrevet af: Peter Valler
Turen startede først kl. 13, da vi skulle nå Ammoniakhavnen i Lillebælt kl. 16, hvor DMI lovede strømstille. Afgangstidspunktet passede nok meget godt, for singleklubben var måske kommet lidt sent hjem fra byen dagen før. Holdet bestod af Kaspar, Anders SP, Peter Michael og undertegnede.
Peter MC insisterede på, at vi skulle have en burger, før vi kunne så meget som tænke på dykning, så det blev til et stop ved kongen i Fredericia. Ved ankomst til vandet viste vejret sig fra sin bedste side med sol og vindstille, så vi gik hurtigt i gang med at rigge til. Der var vist en, (jeg siger ikke hvem) der havde været lidt ved siden af sig selv under pakningen af grej, så der blev dykket i to hold og delt inderdragt.
I vandet var sigten rigtig god, omkring 10m, selvom nogle mente den var tættere på de 30. Det er jo nok den samme målestok de har brugt, når de snakker om en hvis legemsdel. Som lovet var der ingen strøm, og jeg præsterede et dyk til lige knap 40m på 60min sammen med min buddy Anders.
Der var rigeligt med nøgensnegle og ulke, så jeg tror aldrig, der er blevet taget så mange makrofotos i klubbens historie. Da vi kom op fra dykket, var der et marsvin, der vendte 10m fra os. Fedt!
Efter endt dyk gik turen til vores værelse på en B&B, og der blev lige hentet lidt pizzaer på vejen. Peter MC fik rigeligt chili, og gav Chili Claus kamp til stregen. Efterfølgende gik turen til Odense, hvor der i dagens anledning var DykPub i kælderen på Pianobar med gratis ”fajøl”.
Dag to – Divers-Event
Efter en fin morgenmad hvor der bla. blev lagt planer for at vælte staten, gik turen til Divers-Event.
Der blev set foredrag, udvekslet røverhistorier, diskuteret udstyr og kigget på vragfund i mange timer, og vi var nok alle lidt dykkermætte da vi kørte hjem.
Tak for turen drenge. Glæder mig til den næste.
Lillebælt og Divers-Event 22-23/3 2014
-
IMG 6707
-
IMG 6702
-
IMG 6703
-
IMG 0754
-
IMG 6770
-
IMG 0776
-
IMG 0781
-
IMG 0794
-
IMG 0819
-
IMG 0823
-
IMG 0843
-
IMG 0849
-
IMG 0852
-
IMG 6710
-
IMG 6720
-
IMG 6722
-
IMG 6727
-
IMG 6733
-
IMG 6735
-
IMG 6739
-
IMG 6741
-
IMG 6744
-
IMG 6745
-
IMG 6754
-
IMG 6761
-
IMG 6768
-
IMG 0748
-
IMG 6789
-
IMG 6790
-
20140322 200437 1
-
20140323 092739 1
-
IMG 0855
-
IMG 0868
-
IMG 0860
-
IMG 0861
-
IMG 0862
-
IMG 0863
-
IMG 0864
-
IMG 0867
{jcomments on}
- Skrevet af: Peter Valler
Planen var oprindligt en tur på kysten eller nogle nye vrag i Limfjorden, men med hård vind og vand som kakao i fjorden blev planen lavet om til Mariager, hvor der gik rygter om fin sigt.
Gert, Peter MC, 2 x Anders, Hugo og undertegnede satte kursen mod Stinesminde, hvor rib'en hurtigt blev smidt i vandet i det fine solskin. Humøret var højt, og da det jo var annonceret some jule-vragdyk, havde nogle også fået den røde hue på. Specielt Gert er helt vild med den nye huetrend i klubben.
Jeg fik æren af at være på det første hold i vandet, og da vi kiggede, ned kunne vi se vraget fra overfladen. Jeg har aldrig før oplevet så god sigt i Mariager, selv ikke om vinteren, og det må siges at være nogle specielle forhold, når man har 7-8 grader i både vand og luft samt omkring 15m sigt i slutningen af december.
Vraget af Håkon er jo ikke meget at skrive hjem om, men med den sigt lykkedes det os da at få presset dykket op på 30min.
Anders på sikkerhedsstop hvor man kan se det orange skær af ribben bag ham. Vi tog også lige en "quickie" på varvognen, hvor sigten ligeledes var god, og der blev voldpenetreret af nogle enkelte ildsjæle.
Alt i alt en perfekt dag trods blæst, og at Peter Michael havde "glemt" at købe æbleskiver og gløgg.
{jcomments on}
Skrevet af Thomas
Det lyder muligvis ikke umiddelbart som en gruppeaktivitet i de flestes ører og dog ikke desto mindre målet for 8 sortklædte og veloplagte mænd fra klubben som i weekenden begav sig ud på endnu et eventyr under NSK’s brogede faner.
Togtets medlemmer bestod af Peter Michael, Valler, Daniel (Dennis i folkemunde), Andreas, Anders x 2, Theilgaard, og undertegnet. Valler havde for nylig været et smut på cave-kursus og var derfor meget Zen, hvilket i kombination med tre nyligt installerede p-ventiler og Daniels medbragte forstoppelsespiller sikrede en naturlig afslappet stemning fra starten.
Anders har fået P-Ventil. Det kan han godt li' og det kan Peter Michael osse'
Turens forudbestemte mål var henholdsvis Gudrun og Katedralen:
Gudrun 1944: Tysk dampskib der sejlede fra det 3. Rige til Norge med cement og ammunition. Gudrun var gået i læ i Flekkefjord og blev her opdaget af 17 Mosquitoer som alle angreb skibet på samme tid. Der gik ild i overbygningen og skibet begyndte at synke. Det lykkedes dog tyskerne at få skibet bugseret på land, hvor det bliver liggende et par år endnu indtil det blev forsøgt flyttet længere ind i fjorden. Det går galt under bugsering hvor Gudrun synker 100m fra kysten på ca. 50m vand (tåbens tragedie og dykkeres lykke at ukvalificerede mennesker i tide og utide insisterer på at bugsere skibe). Overbygningen mangler taget og er beskadiget, men resten af skibet står intakt på bunden. Masten mødes på 18m og det meste af vraget dykkes på 28-42m.
Angreb på S/S Gudrun den 10/12 1949.
Katedralen: En hule/tunnel, skabt af nedfaldne stykker klippe. Den starter på godt 15m vand og fortsætter ned til 30-35m’s dybde.
Deco stop ved udgangen af Katedralen.
Vi havde lejet Flekkefjord dykkerklubs udlejningslokaler hvilket passede fint til lejligheden, med en fin stue, køkken, toilet og et fælles sovelokale. Selv blev man dog af ukendte årsager forvist til et hjørne i stuen, hvilket dog garanterede mig en morgenmad på sengen og så er alle jo glade.
Udover klubben havde vi også lejet klubbens plast-rib som egnede sig glimrende til sejlads i fjorden og uden for store problemer kunne klare 8 mand + udstyr til to dyk. Ideen om at trække et par dykkere efter båden blev derfor hurtigt forkastet (metoden blev dog testet et par dage efter af en i starten modvillig Daniel og vi kan derfor bekræfte at dette i fremtiden ikke vil være et problem). Det første dyk blev på Gudrun som kunne nås efter en kort sejltur. Da Flekkefjord har en del ferskvand i de øverste 5-10m, af vandsøjlen var vores dyk derfor praktisk talt natdyk, hvilket kun fik vraget til at fremstå endnu større da det viste sig på godt 28m dybde. Overbygningen har som sagt taget skade, men da skibet ellers har mange detaljer er dette vrag stadig flere dyk værd. Det obligatoriske skrue-skue var dykkets første mål, hvorefter jagten gik ind på en reserveskrue som også hurtigt blev fundet i lastrummet. Udover skrue, var lastrummet også beboet af en ukendt from for orm, som strakte sig flere meter med en todelt tunge i enden som ved berøring trak sig helt sammen og forsvandt under stenene. Lidt google-søgning har sidenhen afsløret dette væsen som en Slimbændelorm – et spændende møde mellem mand og orm.
Her fortæller Jeg Daniel om mødet med slimbændelormen. Daniel syntes det lyder lidt farligt.
Andet dyk blev på Katedralen kort sejlads derfra. Hulen lå som sagt på 15m vand og blev mødt små 50m fra båden. På trods af at lide svagt af betegnelsen ”blomsterdyk” var dette dog et af de bedste naturdyk jeg længe har haft. Hulen er helt mørk når man først ser den, og da vandet ikke var helt klart kunne vi heller ikke se hele vejen gennem, hvilket gav en fed følelse af at udforske rummet lidt af gangen med lygterne. En oplevelse jeg kun kan forestille mig større for de andre dykkere, med små lygter, da Valler (min makker) havde medbragt en 50W, som når den ikke blændede mig, lyste det halve af fjorden op. Vi havde i alt to dyk i katedralen, hvilket den nemt kan klare da man sjældent for mulighed for at have lidt klippe over sig.
Den følgende dag var stort set en gentagelse af den forrige, da Gudrun og katedralen igen var dagens mål. Den eneste forstyrrelse i dagens velplanlagte program var vel Theilgaards beslutning om, mest i sjov og spas, at kaste min dykkercomputer i havnen. Heldigvis har tørdragte og fridykning vel nærmest et fætter/kusine forhold og dette var derfor bare en lille forsmag på dagens øvrige morskab. Peter Michael havde godt nok lidt maveproblemer (med forstøveren på som vi siger), men en muligt forestående katastrofe - Mand, Mave og Tørdragt imellem - blev dog afværget af Daniels tidligere omtalte piller, hvorfor der som sådan ikke er nogen grund til at gå nærmere i detaljer med det, hverken på turen eller i senere offentlige beskrivelser af turens hændelser – dog bør det måske nævnes at den liden ekstra luft i tørdragten gav Peter Michael et uhørt godt trim, hvilket blev bemærket både af makker og øvrige dykkerkammerater.
Peter Michael siger den målsyede Santidragt passer perfekt.
Dykket på Gudrun var igen rigtig godt og grundet størrelsen af vraget var der stadig masser af se på. Andreas så da også en bombe i lasten - eller, det er i hvert fald det mest spændende bud på hvad genstanden var, hvorfor dette blev vedtaget. På overfladen blev vi flot modtaget af en dobbeltregnbue som straks blev genstand for portrætfotos af klubbens medlemmer. Valler selv var overbevist om at billederne ville være en hver Gay Magazine forside værdig. Ingen ved det, men om ikke andet en smuk afslutning på et godt dyk.
Turens sidste dyk blev om søndagen hvor vi lige fik tid til at smutte på Gudrun igen, hvorefter vi begav os hjemad med færgen. En tur der bød på en del søgang, som alle dog klarede fint. Alt i alt en fantastisk tur med fede dyk og rare mennesker som jeg håber vi kan gentage snart igen. Tak for dyk.
Ps. Skulle hattene undre, så skyldes det simpelthen at jeg i år tænkte alle så vidt muligt skulle med på billederne. En lille og ofte brugt NSK finte er ellers at lade den ældste dykker på holdet tage alle fællesbilleder – for at støtte det unge og virile image. Dette blev dog ikke praktiseret på turen, da vi i stedet valgte en kollektiv forklædning som Norske nationalister, og derved fuldstændig tog fokus fra de grå lokker og i stedet lod os ”blende” totalt ind med lokalbefolkningen. En praksis der kunne benyttes på fremtidige ture.
Se flere billeder her.
{jcomments on}
Skrevet af Kasper
Vi drog af sted fra klubben lørdag morgen og var godt kørende, så var i båden og sejlende fra Hanstholm allerede kl. 10.15. Målet var et dampskib fra Sverige (Pollux) ca. 10 sømil SV fra Hanstholm. Vraget er 195 m langt, ligger på ca. 20 m i 3 dele.
Dyrelivet omkring vraget var stort med kæmpe stimer af torsk og det lykkedes alle 3 hold at få fangst med op i båden, om det så var rødspætter eller hummere. Dertil skal siges at vi fangede en blå hummer som skulle være svære at finde (spørg Google).
Ellers gik turen godt med god fart til vraget, og god dykning og lidt langsommere men sikkert hjem igen.
Se flere billeder her
{jcomments on}
Side 13 ud af 16