RIB-Turen i Kr. Himmelfartsferien var oprindelig planlagt til at skulle foregå i Norge, men pga. Corona-situationen kunne vi ikke komme derop. Deltagerne havde i mange måned haft ”dykkertur” i kalenderen, og da alle havde planlagt efter det blev det besluttet, at turen skulle afvikles med en alternativ destination.

Peter og Daniel lavede i weekenden op til rådslagning over et par øl og valget faldt på Stevns og de vrag som lå i Østersøen ud for det sydlige Sjælland, hvilket de øvrige deltagere bakkede op om.

Onsdag:
Onsdag kl. 17.00 var gruppen samlet til afgang fra klubhuset hvor NSK-ribben og den store trailer blev pakket. Frank havde de seneste dage arbejdet i Scotland og kom direkte fra lufthavnen, og ikke mindst baren i lufthavnens lougeområde, hvilket godt kunne fornemmes på hans humør. Der var i hvert fald ikke meget forståelse for vi andre ikke også lige skulle have en 2-3 øl i de 10 minutter vi havde inden den afgang.

 

Bilerne blev vendt syd over til den 400 km lange køretur. Undervejs stoppede vi i Horsens, hvor Burger King stod for aftensmaden og den lokale tank var leveringsdygtig i øl til vores semiberusede deltager.

Destinationen var et sommerhus lidt uden for Rødvig på stevns hvor vi var fremme ca. 22.30. Der blev delt et par øl mens vi tjekkede vejrudsigten og snakkede lidt om planerne for første dykkerdag.

Torsdag:

Vejrudsigten fra DMI sagde 0,5-1,0 meter bølger, men på havnen i Rødby mødte vi et hold dykkere fra Esbjerg som sagde de havde læst 20 cm bølger. Da vi virkelig gerne ville på Vapper - en 105 meter lang østeuropæisk fiskefabrik som sank i start 0’erne - satte vi kursen stik øst mod vraget ca. 20 kilometer ude.

 

Det blev en tur i de største 20 cm bølger nogen af os havde set, men efter 3 kvarter var vi sikkert fremme ved vraget som hurtigt blev lokaliseret på sidescanneren.

Alle havde 2 rigtig gode dyk på det store skib, og samtlige huller og sprækker blev grundigt inspiceret. Sigten på toppen vraget var ikke alt for god med ca. 2 meter, mens sigten inden i og på bunden (ca. 26 meter) var nærmere 10+.

 

Efter nogle god dyk gik kursen vest over hjem mod sommerhuset hvor den stod på culottesteg med fritter og godt med sovs. Der var ved en fejl også blev købt nogle grønsager, men de røg faktisk også ned, da folk var sultne.

 

Fredag:

Dag 2 fredag var vinden løjet en del af, hvilket var tydeligt at se på havnen. Vores nye bekendtskab fra Esbjerg mødte vi igen, men der var også dykkerhold fra både Sønderborg og Fredericia. Dagens første mål var Minos, som sank da det gik på en mine i 1939. Turen ud til vraget gik som en leg, da der var næsten fladt vand.

Når man kommer ned til vraget er det tydeligt, at de hvor minen ramte, da skibet er helt smadret lige foran stuehuset - vraget er en rigtig god dykkeroplevelse, med en kæmpe skrue agter og store lastrum man let kan dykke igennem samt adgang til maskine, og kaptajnens badeværelse med toilet og badekar.

 

Planen var 2 dyk på Minos, men vi ville benytte det gode vejr til at prøve noget nyt - så sidste hold blev sendt ned efter ankeret og vi sejlede mod et vrag på en position som var lidt usikker. På positionen fandt vi ingenting. Dykkerne fra Esbjerg, vi nu havde mødt et par gange, lå ca. 500meter væk, så vi sejlede over for at høre hvad de lå på. Det passede med de var på vej op og videre, så vi smed anker på stedet som er vraget af Birger Jarl - en svensk træskib fra starten af 1800-tallet.

 

Det skal ikke være nogen hemmelighed at vi ikke har de store positive tanker om 200 år gamle træskibsvrag, men det skulle vise sig at være en rigtig god oplevelse. Det store træskib er faldet fra hinanden her 200 år efter, men der er masser at se på og der ligger store jernkanoner på vraget - flere af dem lå stadig i de Træblokke / holder med træhjul som de var monteret i for 200 år siden samt et kæmpe anker. 

Glade efter endnu et godt dyk ville vi sejle ind mod Stevns klint for at se om det var værd at dykke på dag 3, da vejrudsigten sagde det ville blæse noget op. Vi havde et naturdyk ud for Stevns Klint hvor man langt ud i vandet kan se kalkformationerne. Dykket som nok under normale omstændigheder ville blive kategoriseret som ganske ok og spændende var de fleste ret uimponeret af, da vi lige kom fra 2 fede vrag. Efter 20-30 min i vandet gik turen tilbage til havnen.

 

Velankommet på kajen beslutter Meyer sig for at 3 dyk ikke var nok, da han under nedpakningen kom til at tabe sin dykkercomputer ind under kajen, så det blev til dagens 4 dyk for ham, da han noget utilfreds med situationen måtte i udstyret og ned og lede efter den. Computerne blev dog lokaliseret få minutter efter den faldt i vandet, hvilket hjalp en del på hans humør.

Med alle mand og alt udstyr sikret gik turen forbi det lokale pizzaria og hjem til sommerhuset hvor aften blev brugt på at planlægge dag 3.

 

Lørdag

Da vi havde dykket de vrag vi havde håber på hjemmefra og da vejret ikke helt var til at ligge i høj sø og lede efter usikre positioner blev det besluttet, at vi ville en tur i Søbadet i Lillebælt på vej hjemover. Meyer og Frank havde netop fået nye scootere de meget gerne ville teste af, mens andre var mindre imponerede af destinationen, men dykke det ville vi, så Søbadet blev det. Ca. halvdelen af selskabet har havde ikke dykket i Søbadet før.

Det blev til et dyk på ca. 45 minutter. 3 af os dykkede ned langs kæden, mens de andre dykkede med scootere. Lige som før dykket var der delte opfattelser af oplevelsen – det er nok ikke nogen hemmelighed, at dem der har ude med nyt legetøj for første gang synes det var en del sjovere end dem der havde dykket i søbadet et utal af gange før. Alle var dog enige om, at destinationen var ok pga. de rigtig gode skyllefaciliteter de lokale dykkerklubber har etableret, så rengøring af udstyr kunne gøres inden vi kom hjem.

 

Efter dykket pakkede vi udstyret ned, og vi kørte nord på hvor vi ramte Aalborg ved 17.00 tiden.

Tak for en god tur til deltagerne: Peter Valler, Daniel Rømer, Søren Theilgaard, Frank Pedersen, Henrik Kildegaard og Allan Meyer

 

Stevns 2021