Det lykkedes at komme på Vestkysten en sidste gang i år. Vandet var nogenlunde fladt så turen gik til Russeren for at sikre en nytårstorsk. Trods flere forkølede fiskeredskaber, dårlige knuder og øjne talte jeg det til i hvert fald fire torsk, en lange og en rødtunge i båden samt et hav af taskekrabbeklør.

Til trods for årstiden sagde min computer mellem 8 og 9 grader både i luften og i vandet, så det kunne jo lige så godt have været en tur i april. Det var dog ikke alle der var enige da jeg nævnte at jeg synes der var lunt. Det blev til to fine lange dyk på det gamle dampskib der husede en del torsk, nogle sej, rødtunger, lange og en masse taksekrabber.

Vi fik desværre ingen billeder under vandet.

Tak for endnu en god tur.

Tur til Russeren