- Skrevet af: Frank Pedersen
Så blev der langt om længe i denne coronatid, en tur på vestkysten. Vejret var kanon godt, kun med lidt vind, men søen var lidt hård i starten, men ikke noget der kunne spolere dagen. Vi gik efter vraget "S/S Bentinck" (også kaldt "Kong Hans" eller "Martins vrag" i daglig omtale), som ligger på en Max dybde af 29 meter. Søen gjorde at en enkelt dykker måtte gi op pga søens beskaffenhed. Mens de fleste andre synes at 1 dyk var nok. Men så havde vi jo en enkelt af de seje kvindelige dykkere ombord, hun kastede op 2-3 gange, og så tog hun dyk nr 2. Når nu man er kommet på vestkysten, så skal der jo dykkes. Vinden havde fuldstændig lagt sig da vi lagde fra vraget, og søen var også løjet af. Vi slutter af her med en god dag, og glæder os til næste gang.
- Skrevet af: Romana Kristensen
Vi var 6 mand, der mødtes 01-04-2021 kl. 8 og aftalte, at tage til Rønbjerg.
Turen blev lærerig for nogle, da der åbenbart findes 2 Rønbjerg. 😳
Det viste sig, at der var for høj sø i Rønbjerg, så vi ville forsøge et stranddyk fra stranden i Ertebølle, men der var sigten som kakaomælk.
Vi besluttede derfor at køre til Aggersund og det viste sig at være den helt rigtige beslutning. Der var meget lidt strøm og sigten var rigtig god.
Så på trods af lidt udfordringer i starten endte det med at blive en super god dag med gode dyk i Aggersund, hyggeligt selskab, men uden brug af rib denne gang.
- Skrevet af: Morten Christiansen
Dykkertur med Rib, fra Hirtshals til Færgen Skagerak/Martins vrag - max dybde 30meter - Hvis vejret ikke er til vestkysten, ændres turen til Kattegat (skagen).
Medbring eget udstyr, gerne luft til 2 dyk og madpakke.
https://www.ansk.dk/kalender/icalrepeat.detail/2021/04/03/992/-/rib-tur-fra-hirtshals
- Skrevet af: Peter Valler
Turen bliver med RIB hvis muligt. Det bliver noget let dykning i en af fjordene bare for at komme ud en tur.
Mødetid kl: 8 med personligt grej klar. Husk madpakke og luft til to dyk.
- Skrevet af: Peter Valler
I dag havde jeg fornøjelsen af at afslutte de sidste fire af seks dykkere på tørdragtskursus. Det lykkedes med udendørs teori og alle klarede dykkene godt. Tillykke til dem.
Hvis ikke vi ser en snarlig åbning forventer jeg at køre nitroxkurset online med udendørs eksamen.