Påsketur til Kristiansand 2025
Onsdag den 16.04.2025 var vi 11 personer, som var klar til årets påsketur – Kristiansand 2025. Deltagerne i år var Dennis Davidsen, Morten Meinhardt Christiansen, Andreas Bang Jensen, Romana Kristensen, Mads Træholt Bak, Michael G Nørgaard, Nicolai Buus Grynnerup, Mick Klitgaard, Allan Brasted, Kim Sørensen og Alistair Wilson.
Forberedelserne havde fundet sted løbet af ugen helt op til aftenen før afgang. Mad var blevet tilberedt og nedfrosset af deltagerne eller deres ægtefæller, forsyninger samlet fra BilkaToGo og flasker fyldt og klargjort til en tidlig start kl. 07.00 … som nærmere blev lidt i 08.00!
Vi medbragte to ribs – ”Frønse” med Michaels rummelige varevogn og ”NSK” bag Mortens bil og endelig en sidste bil med Dennis ved roret. Rib-bådene blev samlet, og alt udstyr og cylindere blev uden problemer læsset i Michaels varevogn. Dér var nok plads til en 2-ugers tur. 😊
En hurtig reparation af bremserne på NSK’s trailer … Mads på en hurtig tur hjem for at hente noget, han havde glemt … og ikke vil afsløre … Mad hentet fra Nadias’ Sandwich og til sidst lidt ventetid på afhentning af pas, og så var vi klar til turen til Hirtshals.
Vi ankom til Hirtshals uden problemer. Vi var tidligt på den, så vi havde tid til at snakke og give en søsygepille til Romana. På færgen fandt vi et hjørne med borde og gjorde os klar til tre timers sejlads over til Kristiansand. Der blev også købt ekstra forsyninger i form af chokolade og chips.
Vi ankom til Kristiansand og tog hen til en lystbådehavn for at sætte rib-bådene i vandet, så de kunne sejles over til Flekkerøy BK Sjøspeider-huset på Kårholmsundet, som var vores logi. Indkvarteringen var meget flot med en meget rummelig stue/ spisestue, stort fuldt udstyret køkken, tre store soveværelser med enkeltsenge og køjesenge til at adskille de ”larmende” sovende og et stort kælderrum/ værksted, hvor vi kunne klæde os på i varmen, blande og ophænge tørdragter.
En uventet gevinst ved at have en ”entreprenør” med på turen var, at Michael byggede et 6 meter+ langt tørrestativ til stueområdet, så vi havde masser af plads til at tørre vores inderdragter og tøj under opholdet.
Da vi ankom tidligt, havde vi tid til at få en gang hurtig mad og derefter samle vores udstyr og tage ud på det første dyk (blomsterdyk) omkring 18.30 ved Gammel Øya lige rundt om hjørnet fra vores indkvartering. Der var ikke meget at se og sige om dette dyk. - Et hurtigt 37m / 25-minutters tjekdyk, og selvom Morten og Alistair dykkede direkte over Flekkerøy-tunnelen, fandt Alistair ingen biler :D. Da Morten og Alistair kom op som det sidste par, blev det tåget og diset, så vi tog tilbage til Kårholmsundet, hvor vi forberedte os på de følgende dages dykning.
Vi vågnede til let regn, som fortsatte det meste af dagen, men dét lagde ikke en dæmper på vores humør. Dagens første dyk var ned til ”M/S Tom B” på 20m, et gammelt fragtskib, som sank i 1958 ud for Kristiansand. Vraget ligger på 20 meters dybde ud for fyret på den lille ø, Oksøy. Vraget er i ret god stand, og mange af de oprindelige detaljer er stadig intakte såsom skibets skrog, tårn og lastrum.
Efter ”Tom B” tog vi tilbage til basen for at spise frokost og forberede os på vores - for mange længe ventede - eftermiddagsdyk ned til ”M/S Seattle”.
Efter at have hørt meget om dette ”berømte” vrag og hvordan det sank og brækkede over på bunden efter at være blevet fanget i krydsilden mellem den norske fort og de tyske invasionsstyrker, skuffede vraget ikke. - Et 51m/ 43 minutters dyk med et lille ”deco-stop” og en tur over den øverste halvdel af vraget. Vi tog i øvrigt tilbage til ”Seattle” på den sidste del af turen for at tage et dyk uden ”deco-stop”. 😊
Vi havde et rigtig godt udsyn over vraget, og det var en fantastisk oplevelse – især for dem på turen, som ikke havde set vraget før. Skibet kaldes også “Dane Killer”, da flere danskere desværre har mistet livet gennem årene, fordi de er blevet fanget inde i vraget. Alistair var dog på den sikre side, da han ikke er dansker! 😊
Efter at alle havde taget turen til ”Seattle”, tog vi tilbage til basen for at forberede udstyret til næste dag og spise et solidt måltid … Måltidernes rækkefølge huskes ikke - bortset fra at vi først fik lasagne! Mange tak til kokkene, Michael, Romana, Mads og Kim, og ægtefællerne, som forberedte vores måltider. 😊
Efter middagen blev der lavet planer for den følgende dag, hvor én gruppe ville dykke ned til ”Jan Hubert”, og en anden gruppe ville finde den berygtede ”Dornier DO-24”, som Mads var meget interesseret i at se.
Vejret viste sig at blive rigtig godt med strålende solskin, og de to grupper delte sig og tog ud til deres respektive dykkesteder. Vi hørte senere, at den anden gruppe ikke fandt det drilske ”Dornier DO-24”-sted uden for Kristiansand Lufthavn, så de dykkede efter ”Byvragen” i stedet.
Den første gruppe tog ud til ”Jan Hubert”, en tysk minestryger, som sank i juni 1941 efter en kollision med en støttebåd. ”Jan Hubert” ligger på 72 meters dybde med toppen på omkring 40m.
Dennis og Morten bandt ankerlinen til vraget, og efter et kort dyk til 57 meters dybde tog vi tilbage, og som de sidste løste Michael og Alistair ankerlinen. Det viste sig dog ikke at være vores line! – Da vi indså fejlen, fik vi i stedet løst vores egen line. Alistair punkterede dog sin handske og fik derfor et langt og vådt ”deco-stop”!
Ved overfladen blev vi samlet op af ribben og tog tilbage til basen for at spise frokost, reparere handske og en hurtig tørring af Alistairs inderdragt.
Da den anden gruppe ikke kunne finde ”Dornier”, blev det besluttet, at ”vragjægerne”, Morten og Dennis, samme eftermiddag ville prøve at finde den drilske ”Dornier”, og efter frokost tog vi ud for at finde ‘”Holger”! Morten og Dennis var først i, og inden for få minutter kom de op til overfladen og kunne sige: ”Følg ankerlinjen til bunden, find 2 dæk til højre og følg linerne til de forskellige dele af ”DO-24”-vraget.” Og voila! - ”Holger” var fundet. :D
Efter en 45 minutters scootertur rundt om resten af ”DO-24” kom vi op og tog tilbage til basen for at spise middag og planlægge den følgende dags tur til ”Mosel”, som var én times sejlads væk. Vraget var det mest ventede dyk grundet dets gode tilstand, da det relativt sjældent besøges.
Lørdag startede med godt vejr og solskin på vores tur til ”Mosel”, selvom det blev overskyet senere på dagen. ”M-1903 Mosel” er en 55 meter lang tysk patruljebåd/ minestryger, som blev sænket af britiske fly den 15. oktober 1944. Skibet (søsterskib til ”Jan Hubert”), som blev fundet af en lokal dykkerklub i 2001, er kendt som ét af områdets smukkeste vrag.
Det tog os et stykke tid at finde vraget, men til sidst var vi ved målet. Det er tydeligt, hvorfor det er ét af de bedste vrag i området. - Grundet dets dybde og måske især på grund af den store kanon i stævnen, som vi ankrede til. Sjovt nok så vi ikke, at det var en kanon, men troede bare det var skrotmetal, indtil vi vendte tilbage til ankerlinen efter en rundtur på vraget.
Efter et fantastisk dyk ned til ”Mosel” tog vi tilbage til basen. – Men først skulle vi på eventyr med Morten! I stedet for at sejle over det åbne vand, da vinden og bølgerne var taget til, førte Morten os gennem øerne langs kysten hele vejen tilbage til vores indkvartering. Vi kom dog tilbage, og en sen frokost blev tilberedt og spist med glæde, og der blev lavet planer for eftermiddagsturen.
Begge rib-bådene tog ud – den ene med Dennis, som tog Michael og Alistair ud på en kammuslingetur til et sted tæt på Gammel Øya, hvor der var fundet mange det foregående år. – Den anden med en mindre gruppe for at dykke ned til minestrygeren.
Efter et 46m/ 50 minutters dyk på jagt efter kammuslinger var fangsten stadig lille, og det så ud til, at kammuslingerne var ”flyttet”! Vi fandt kun 17 i alt og var på jagt så længe, at vi endte med at måtte bruge ekstra tid på ”deco-stop”. Efter at have brugt rigeligt deco-tid på ”Mosel” tidligere på dagen blev det foreslået af Michael, at det sidste dyk på ”Seattle” skulle være uden ”deco-stop”.
Begge grupper vendte tilbage til basen, og middagsforberedelserne var allerede godt i gang. Alan, Nicholai og Mick ”stemte i” og begyndte at klargøre kammuslingerne. De blev tilberedt med hvidløg, og da dampene fra hvidløget spredte sig fra køkkenet til stuen, var duften så intens, at øjnene begyndte at løbe i vand, og nogle måtte ud og trække frisk luft! Duften aftog dog, og middagen blev nydt sammen med hvidløgskammuslingerne. Et effektivt værn mod vampyrer!
Der blev lavet planer for det sidste dyk, og det blev aftalt, at ”Seattle” skulle være det sidste dyk på turen med otte dykkere, som tog af sted om morgenen. Det blev en tidlig start, og to rib-både tog af sted til ”Seattle”. Mens det første hold dykkere var i vandet, ventede det andet i bådene, og så snart første hold var oppe, var det næste hold i vandet. Michael og Alistair var de sidste og tog et sidste kig på vraget og gasflaskerne, hvor Michael pludselig trak sin kniv og ”gik løs” på én! Michael skrabede rusten af ned til metallet, hvor inskriptionen dog var ulæselig. - Hvis bare der havde stået Helium… 😊 -
Med tanke på Michaels udsagn fra aftenen før om ”intet deco-stop” – pegede Alistair på sin computer, og så var det af sted mod ankerlinen - afslutningen på det sidste dyk på 37m/ 47 minutter. Det blev dog trods alle intentioner nødvendigt med et stop på 6 meters dybde! ”Intet deco-stop, Michael?!” - Sidste dyk på turen var slut 😊 - med ”deco-stop”!
Da vi kom tilbage til basen, var resten allerede begyndt at rydde op og pakke. Vi havde fået lov til at tjekke ud lidt senere, så der var rigelig tid til at rydde op, få udstyret pakket i Michaels varevogn og få gjort trailerne klar til rib-bådene, som skulle sejles over til det sted, hvor vi først satte dem i.
Rib-bådene blev trukket op af vandet og gjort grundigt rene, og så holdt vi en lille pause ved lystbådehavnen, inden vi tog mod færgen i Kristiansand. Vi var ved færgen i god tid og gik ind til buffeten som sædvanligt. Efter færgeturen var det speederen i bund mod Aalborg, hvor vi ankom til klubhuset omkring kl. 20.00. Bagage og dykkerudstyr blev hurtigt pakket ud, og kl. 21.00 var vi færdige.
Glade, lidt trætte og med mange gode dykkeroplevelser fra fem dage - sagde vi farvel og takkede hinanden for endnu en velorganiseret og fantastisk dykkertur til Norge!
