Motorcykel dyk

Anders havde endnu engang "indkaldt" til hyggedykning i lørdags 

På trods af varm og feriesæson var der stærkt fremmøde af hele 7 hoveder. Godt gået

Turen gik først til Aggersund af meget kringlede veje igennem ingenmandsland et sted omkring Brovst eller noget i den stil. Godt med en kendt guide 

Vandet så godt ud så vi gjorde så småt klar til at kravle i en masse alt for varmt grej. Der var jo selvfølgelig et par kloge mænd, som havde valgt våddragten. Smart tænkt!

Kaspar havde endda pakket hele skidtet på motorcyklen. Ret sejt og vi var slet ikke misundelige 

Vi havde et rigtig godt dyk. Fin sigt og masser af liv. Traditionen tro blev jeg lidt væk for mig selv og de andre,  men de kender mig jo så de ventede pænt på mig i vandkanten da jeg efter kort tids søgen efter mig selv fandt "hjem" igen 

Tilbage på land var den en meget hurtig afstemning. Enighed om at det planlagte dyk 2 ved Rønbjerg/Ertebølle måtte vente til en anden dag

Tak for en hyggelig eftermiddag til jer alle