- Skrevet af: Gert Eliasen
En oplevelse med Bolette Munkholm uge 30
Jeg er medlem af AUG som er en dykkerklub baseret i København, og fik æren at skrive om vores oplevelser på turen med Bolette Munkholm i uge 30.
Da jeg første gang i 2011 hørte om Bolette Munkhom var det fra Jeanette Teglgaard og Peter Uhd Jepsen, Vi var i efteråret 2011 alle tre startet på CMAS***. Peter og Jeanette havde i sommeren 2011 været afsted og fortalte om deres store oplevelse på sommertogtet til Norge det år.
Efter at have hørt så meget fra dem, besluttede jeg mig for at aflyse mine ellers faste planer, i sommerferien som ville have været samsø festival. Det lykkedes 5 af os fra Aug at få plads i uge 30 med Gert Eliasen som skipper.
Førstemøde med Bolette Munkholm
Vi tog afsted Lørdag i uge 30, jeg har endnu ikke været på liveaboard, og anede ikke hvad jeg kunne forvente, jeg havde set et par grynede billeder i Sportsdykkeren af skibet, ellers havde jeg ingen ide om hvordan forholdene var og hvad det var for nogle gutter vi skulle dykke med. Da vi ankom til Trelleborg industrihavn blev vi taget imod af 4 vildt flinke Nordjyder, og få minutter efter blev vi vist rundt på ”damperen”, til min overraskelse var Bolette Munkholm virkeligt godt udstyret og ildsjælene fra Nørresundby sportsdykkerklub har virkeligt gjort et godt stykke arbejde med at få alting proppet ind på så lidt plads, på en så fornuftig måde, der er ikke meget plads det er bare virkeligt funktionelt og godt gennemtænkt, og skibet emmer af god stemning og venlig atmosfære.
Ombord på Bolette
Når man tager med på togt med Bolette Munkholm, fungere man som besætning, der bliver lavet en tvivlsom madplan (man skal nok ikke sætte en ingeniør på den opgave igen), og den følges hele turen og alle kommer til at lave mad. Alle mand får tildelt en opgave på dækket, ved ankomst og afgang fra de havne man ligger til i, og under dykningen har alle også en opgave som dykkeleder, standby dykker eller bådføre. Alt efter uddannelse og erfaring. Derbliver også udnævnt en kompressormand og en blender til at lave de forskellige tryllegasser eller voodoogasser, (hvis man har en professor til at blande dem) som man nu skal bruge undervejs. Og med hård men kærlig instruktion fra Gert og de andre Nordjyder går det hele egentligt meget nemt og er faktisk ret fedt for man lære en masse nyt man ikke vidste i forvejen.
Dykningen fra Bolette Munkholm i uge 30
Kort efter ankomst blev vi briefet af Gert og der blev under briefingen også diskuteret destinationer, sejl afstand og vejret. Der blev blandt andet nævnt ”Ubåds massakren” og ord som ”Undine” igen kan jeg ligesågodt indrømme at jeg er uerfaren når det kommer til dykke steder i Østersøen og Øresund.
Det endte i hvert fald med at Vi startede med at dykke på Ares, vi fik to rigtigt fine dyk på Ares og vi fik pudset de færdigheder af vi skulle bruge resten af ugen med at binde bundtov på og af.
Efter Ares Lå vi i havn i Ystad i et døgn på grund af vinden som lå på ca. 15 m/sek og der var høj sø. Tilgengæld havde vi fint solrigt vejr og fik kigget lidt på Ydstad by og Korv med Mos og lokale øltyper.
Dagen efter Sejlede vi ud på ren smøreolie, og satte kursen mod SMS Undine, der var ingen vind og super dejligt, og fik dykket to super gode dyk på et virkeligt historisk vrag, med masser af flotte ting at se på. Resten kan man læse sig til på vragguiden eller dykke der selv og derudover kan jeg kun synge som en hvis dansk popdronning ”Velkommen til UNDINE, UNDINE”.
Onsdag dykkede vi to vrag, henholdsvis S/S Moltke og ”Elsa Martine”, begge nemme vrag på en dykke dybde de fleste kan være med på. Med masser at se på.
Torsdag, blev det tid til Jacobus Fritzen, en 105 meter lang kæmpe med et ca. 12-16m stort hul i siden efter en torpedo, Jacobus er der masser af gode dyk på. Og jeg nåede desværre kun to.
Fredag, Besøgte vi M/S Bonita, som også bød på god sigt masser at kigge på og glemte sømandsskæbner. Helt sikkert et dyk eller 3-4 værd.
Afmønstring fra Bolette Munkholm.
Det var med en rygsæk fyldt med gode historier og godt humør at jeg mønstrede af Lørdag i uge 31. Og med en 100% sikker følelse af at jeg vil komme tilbage på togt med Bolette Munkholm.
Det har været en af de bedste oplevelser med dykning og kammeratskabet omkring sporten jeg nogensinde har haft. Og jeg glæder mig allerede til jeg skal afsted igen. Jeg håber bare at vi ”Køwenhavnere” får lov til at sejle med Gert, Susanne, Jørgen, Søren og Morten og Bolette igen tiltrods for buksevand til skipper, ”Prøv nu liiige at hør her” og diverse andre påfund vi fik lavet undervejs. Hvis bare Jørgen lover at købe normale sild denne gang og ikke forurene bajerne med silde vand ......
Mange tak for en god tur til jer alle også de to dejlige Sønderjyder Lene og Lars, som også skulle holde os ud i 7 dage, hehe.
Torben Sloth Thomsen
Akademisk Undervands Gruppe
- Skrevet af: Peter Valler
Nørresundby Sportsdykkerklubs hjemmeside er endelig tilbage på nettet i en ny og forbedret version.
Gæster er velkommen til at kigge sig omkring. Der er f.eks. kommet historie om både klubben og Bolette Munkholm samt meget andet.
Klubbens medlemmer opfordres til at tilmelde sig, for at kunne bruge sidens funktioner og få adgang til den interne del.
For registrede medlemmer vil det være muligt at slå nyheder op, oprette og tilmelde sig ture samt oprette gallerier.
Tilmeld dig ved at trykke på "Registrer" i bunden af venstre side, Udfyld formularen og godkende den email du modtager. Du vil nu være oprettet som registreret medlem.
Ved problemer gå til "Internt" og "Hjælp" for at finde guides til funktionerne.
Søndagen stod på en ”frisk” sydøstlig vind, og vi valgte derfor at tage til Hirtshals med Ribben. Dette viste sig at være en god beslutning, da vi et par timer senere fandt os selv i forholdsvist roligt vand på vej mod dagens første vrag ”Russeren”. Godt hjulpet på vej af det gode vejr, en iver efter at dykke og ikke mindst vores 140hk Rib, skød vi en gennemsnitsfart på 30knob, der hurtigt fik os til vraget.
Dybden var på ca16m, og sigtbarheden ca.5-6m. Skibet var et gammelt dampskib, som rejste sig et par meter over bunden og gav et overskueligt indtryk af skibet. Selve kedlen var delvist rustet væk i toppen og står stadig en 4m over bunden, hvilket tilsyneladende er ideelt hvis man er Sej. Kedlen indeholdt i hvert fald en stor stime, der både i antal og størrelse var noget af de største vi i Ribben havde set.
Herefter søgte vi mod et vrag kun få hundrede meter fra kysten på 3,5m vand. Et gammelt krigsskib, som stadig skulle have kanoner på dækket. Dette vrag blev igen forholdsvist hurtigt fundet (hjulpet godt på vej af en bøje i overfladen), men bød dog på et anderledes dyk end det første, da kanonerne mere blev følt på end egentligt set. Vi er derfor heller ikke helt sikre på hvor mange kanoner vi så, da vi muligvis talte nogle af dem flere gange og opsummeringen må derfor blot være at der var MANGE og i størrelse STOR. Et vrag som helt sikkert skal besøges igen med bedre sigt.
Herefter sluttede dagen i Ribben (med dejlige 36 knob) i retning af Hirtshals, med en glad og oplevelsesrig besætning bestående af Valler, Kim, Martin og undertegnet. For Kim og Martin var det første gang i Rib, og for vi andre var det første gang vi så et krigsskib med kanoner. Så alle fik sig en ”jomfruelig” tur på vestkysten ;)
Det var en kold og mørk morgen, da vi læssede bilen med dykkergrej og spændte zodiaken efter.
Målet var en håndfuld, for os, ukendte positioner på lægvandsvrag, som skulle udforskes for første gang. Vi havde derfor fyldt bilen med egne og klubbens flasker - som meget belejligt var rengjort og efterset kort tid forinden J
Vejret vidste sig at være perfekt, med næsten ingen vind og et hav så fladt som en pandekage. Stranden var flot dekoreret med sne, og kulden gjorde det samtidig nemt for bilen at få fat og det var derfor intet problem at få båden hverken i eller op fra stranden.
Vores første mål var Tom Pymann – et forslået jernvrag på 5-7meters dybde, som gik ned i 1890, under dramatiske forhold, som resulterede i en større redningsaktion, hvor 7 desværre omkom. Positionen var ikke langt fra vores startsted og vi kom derfor hurtigt derud. Desværre havde vi problemer med et defekt ekkolod og vi
benyttede os derfor af den mindre kendte, men tilsyneladende effektive ”hoved i hav” metoden, som gav pote efter få minutter. Sigten var ca. 7m, vandtemperaturen på godt 5 grader og vraget var helt sikkert værd at se på. Vi så en række nøgensnegle i blåt og hvidt, men fandt desværre ikke en vinge som ellers skulle have været tæt på.
Herefter gav vi os ud i eftersøgningen af et par trævrag med kanoner. I disse tilfælde var hoved i hav metoden dog ikke tilstrækkelig og vi ændrede derfor kurs og sejlede mod ”muncken”, som blev fundet lige i nærheden af vores anker på ca. 8m.
Hvad vi havde troet var et lille nedbrudt træskib, viste sig imidlertid at være et godt 50m langt toskroget trækib, i fin stand, som stod et par meter over havbunden. Dampkedelerne stod flot tilbage, og skibet var fyldt af liv. Herunder en række taskekrabber, torsk, eremitkrebs og utrolig meget andet.
Her fik vi ligeledes to flotte og spændende dyk – som dog for mit vedkommende blev forstyrret af mangel på bly. Jeg knyttede dog hurtigt et kærligt forhold til en munkesten, som belejligt lå i bunden af skibet og ventede på en guidet rundtur i min favn. Dette dog til tydelig irritation for Valler, som på daværende tidspunkt på igen måde forstod min nære relation til stenen, eller hvordan for skulle med rundt. Senere fandt jeg dog ud af at han også havde en del småting af messing i lommerne, som blev samlet op og bragt hjem.
Herefter begav vi os hjem, efter en glimrende dag med 4 dyk og en total bundtid på halvanden time. En herlig dykkertur, med en masse gode oplevelser og nye vrag, som helt sikkert skal ses igen.
Søndag d. 13/11
Havet præsenterer sig fra sin pæneste side, da vi ved udsejlingen i Hanstholm bliver mødt af stille vand, sol på himlen og ingen tåge at forsvinde i (det sidste en garanti Valler gav fra starten, til alles tilfredshed). Besætningen bestod af Valler, Peter, Søren, Susanne, Frank og mig.
Målet var Aalborghus, et passager og stykgodsskib med 2 dæk, bygget i 1936, der sejlede i rute mellem København og Aalborg. Skibet forliste dog under bugsering til Rotterdam, nord for Hanstholm i 1972.
Dagen bød også på et for nogen nyt bekendtskab, da midtjydske dykkere skulle til samme vrag og vi fulgtes derfor pænt derud i hver vores storslåede ribbe - deres dog kun en sølle 115 Hk, hvilket vi dog ikke drillede dem med, ”man må jo have standarder”.
Vraget blev fundet uden den store dramatik, og Valler, samt undertegnet kastede os i vandet, som dog viste sig at være meget retningsbestemt i dagens anledning, hvilket affødte en forholdsvis kraftig strøm. En strøm som også eksisterede på den knoldede sandbund på godt 28m, hvor vi finder et ensomt lod - uden vrag. Her udspiller sig derfor et mindre trekantsdrama med Valler/Grønne og lod (med tilhørende 50m snor og overfladebøje) og vrag i den anden.. Dette bliver dog løst efter nogen prusten, masser af luft og en patetisk kamp-skraben i sandbunden. Det viste sig dog at være det hele værd – da vi bliver mødt af agterenden af et meget stort og intakt vrag, omkranset af lyssej på dope og alskens gode sager i bunden. Det mest spektakulære var dog dækket på stævnen, hvor masten løftede sig mange meter op i vandet, over plankegulvet, spil og luger der indbød til et spændende kig indenfor, som vi dog desværre ikke nåede denne gang, men måtte overlade til Frank og Peter Smed.
Herefter begav vi os alle hjem, efter en beriget dag på havet, og tankerne om måske det fedeste vrag i Danmark, som helt sikkert skal besøges igen.
Ps. Søren tog nogle fine billeder, men disse er dog lånt fra anden hånd til lejligheden.
