- Skrevet af: Peter Valler
Hvis ikke vi igen bliver stoppet af en større epedemi prøver vi med en vragtur. Hvis vejret bliver godt tager vi på kysten ellers nedenstående plan.
Peter Michael siger, "Husk nisshue".
-------
Flemming har en position på et ukendt vrag i Limfjorden vi skal tjekke ud, og vi leder desuden efter stenrevet og et trævrag, samt dykker på hvad vi finder.
Formålet med turen er også at teste motoren, så omkostningerne til båden sløjfes og turen bliver derfor ekstra billig.
{jcomments on}
- Skrevet af: Peter Valler
Der er stadig ledige pladser på uddanennelsesholdet til foråret, så få dig endelig meldt til, eller få det kommunikeret videre hvis du kender nogen der er interesseret.
- Skrevet af: Peter Valler
Flemming har en position på et ukendt vrag i Limfjorden vi skal tjekke ud, og vi leder desuden efter stenrevet og et trævrag, samt dykker på hvad vi finder.
Formålet med turen er også at teste motoren, så omkostningerne til båden sløjfes og turen bliver derfor ekstra billig.
- Skrevet af: Peter Valler
Jeg har lagt billeder fra Diversnight i galleriet her.
Tak for en hyggelig aften med mange fremmødte inkl. gæster fra Nordjysk og rigeligt med mad.
{jcomments on}
Skrevet af Thomas
Det lyder muligvis ikke umiddelbart som en gruppeaktivitet i de flestes ører og dog ikke desto mindre målet for 8 sortklædte og veloplagte mænd fra klubben som i weekenden begav sig ud på endnu et eventyr under NSK’s brogede faner.
Togtets medlemmer bestod af Peter Michael, Valler, Daniel (Dennis i folkemunde), Andreas, Anders x 2, Theilgaard, og undertegnet. Valler havde for nylig været et smut på cave-kursus og var derfor meget Zen, hvilket i kombination med tre nyligt installerede p-ventiler og Daniels medbragte forstoppelsespiller sikrede en naturlig afslappet stemning fra starten.
Anders har fået P-Ventil. Det kan han godt li' og det kan Peter Michael osse'
Turens forudbestemte mål var henholdsvis Gudrun og Katedralen:
Gudrun 1944: Tysk dampskib der sejlede fra det 3. Rige til Norge med cement og ammunition. Gudrun var gået i læ i Flekkefjord og blev her opdaget af 17 Mosquitoer som alle angreb skibet på samme tid. Der gik ild i overbygningen og skibet begyndte at synke. Det lykkedes dog tyskerne at få skibet bugseret på land, hvor det bliver liggende et par år endnu indtil det blev forsøgt flyttet længere ind i fjorden. Det går galt under bugsering hvor Gudrun synker 100m fra kysten på ca. 50m vand (tåbens tragedie og dykkeres lykke at ukvalificerede mennesker i tide og utide insisterer på at bugsere skibe). Overbygningen mangler taget og er beskadiget, men resten af skibet står intakt på bunden. Masten mødes på 18m og det meste af vraget dykkes på 28-42m.
Angreb på S/S Gudrun den 10/12 1949.
Katedralen: En hule/tunnel, skabt af nedfaldne stykker klippe. Den starter på godt 15m vand og fortsætter ned til 30-35m’s dybde.
Deco stop ved udgangen af Katedralen.
Vi havde lejet Flekkefjord dykkerklubs udlejningslokaler hvilket passede fint til lejligheden, med en fin stue, køkken, toilet og et fælles sovelokale. Selv blev man dog af ukendte årsager forvist til et hjørne i stuen, hvilket dog garanterede mig en morgenmad på sengen og så er alle jo glade.
Udover klubben havde vi også lejet klubbens plast-rib som egnede sig glimrende til sejlads i fjorden og uden for store problemer kunne klare 8 mand + udstyr til to dyk. Ideen om at trække et par dykkere efter båden blev derfor hurtigt forkastet (metoden blev dog testet et par dage efter af en i starten modvillig Daniel og vi kan derfor bekræfte at dette i fremtiden ikke vil være et problem). Det første dyk blev på Gudrun som kunne nås efter en kort sejltur. Da Flekkefjord har en del ferskvand i de øverste 5-10m, af vandsøjlen var vores dyk derfor praktisk talt natdyk, hvilket kun fik vraget til at fremstå endnu større da det viste sig på godt 28m dybde. Overbygningen har som sagt taget skade, men da skibet ellers har mange detaljer er dette vrag stadig flere dyk værd. Det obligatoriske skrue-skue var dykkets første mål, hvorefter jagten gik ind på en reserveskrue som også hurtigt blev fundet i lastrummet. Udover skrue, var lastrummet også beboet af en ukendt from for orm, som strakte sig flere meter med en todelt tunge i enden som ved berøring trak sig helt sammen og forsvandt under stenene. Lidt google-søgning har sidenhen afsløret dette væsen som en Slimbændelorm – et spændende møde mellem mand og orm.
Her fortæller Jeg Daniel om mødet med slimbændelormen. Daniel syntes det lyder lidt farligt.
Andet dyk blev på Katedralen kort sejlads derfra. Hulen lå som sagt på 15m vand og blev mødt små 50m fra båden. På trods af at lide svagt af betegnelsen ”blomsterdyk” var dette dog et af de bedste naturdyk jeg længe har haft. Hulen er helt mørk når man først ser den, og da vandet ikke var helt klart kunne vi heller ikke se hele vejen gennem, hvilket gav en fed følelse af at udforske rummet lidt af gangen med lygterne. En oplevelse jeg kun kan forestille mig større for de andre dykkere, med små lygter, da Valler (min makker) havde medbragt en 50W, som når den ikke blændede mig, lyste det halve af fjorden op. Vi havde i alt to dyk i katedralen, hvilket den nemt kan klare da man sjældent for mulighed for at have lidt klippe over sig.
Den følgende dag var stort set en gentagelse af den forrige, da Gudrun og katedralen igen var dagens mål. Den eneste forstyrrelse i dagens velplanlagte program var vel Theilgaards beslutning om, mest i sjov og spas, at kaste min dykkercomputer i havnen. Heldigvis har tørdragte og fridykning vel nærmest et fætter/kusine forhold og dette var derfor bare en lille forsmag på dagens øvrige morskab. Peter Michael havde godt nok lidt maveproblemer (med forstøveren på som vi siger), men en muligt forestående katastrofe - Mand, Mave og Tørdragt imellem - blev dog afværget af Daniels tidligere omtalte piller, hvorfor der som sådan ikke er nogen grund til at gå nærmere i detaljer med det, hverken på turen eller i senere offentlige beskrivelser af turens hændelser – dog bør det måske nævnes at den liden ekstra luft i tørdragten gav Peter Michael et uhørt godt trim, hvilket blev bemærket både af makker og øvrige dykkerkammerater.
Peter Michael siger den målsyede Santidragt passer perfekt.
Dykket på Gudrun var igen rigtig godt og grundet størrelsen af vraget var der stadig masser af se på. Andreas så da også en bombe i lasten - eller, det er i hvert fald det mest spændende bud på hvad genstanden var, hvorfor dette blev vedtaget. På overfladen blev vi flot modtaget af en dobbeltregnbue som straks blev genstand for portrætfotos af klubbens medlemmer. Valler selv var overbevist om at billederne ville være en hver Gay Magazine forside værdig. Ingen ved det, men om ikke andet en smuk afslutning på et godt dyk.
Turens sidste dyk blev om søndagen hvor vi lige fik tid til at smutte på Gudrun igen, hvorefter vi begav os hjemad med færgen. En tur der bød på en del søgang, som alle dog klarede fint. Alt i alt en fantastisk tur med fede dyk og rare mennesker som jeg håber vi kan gentage snart igen. Tak for dyk.
Ps. Skulle hattene undre, så skyldes det simpelthen at jeg i år tænkte alle så vidt muligt skulle med på billederne. En lille og ofte brugt NSK finte er ellers at lade den ældste dykker på holdet tage alle fællesbilleder – for at støtte det unge og virile image. Dette blev dog ikke praktiseret på turen, da vi i stedet valgte en kollektiv forklædning som Norske nationalister, og derved fuldstændig tog fokus fra de grå lokker og i stedet lod os ”blende” totalt ind med lokalbefolkningen. En praksis der kunne benyttes på fremtidige ture.
Se flere billeder her.
{jcomments on}
