- Skrevet af: Daniel Beck Rømer
Her følger en lille beretning om vores tur til Flekkefjord anno 2016. Turen er blevet lidt af et tilløbsstykke, hvillket ikke er uden grund da turene altid er super gode - årets tur blev ingen undtagelse.
Vi tog afsted 8 mand fra Nørresundby torsdag aften med kurs med Hirsthals hvor færgen tog os videre til Kristiansand. To pakkede biler og klubbens lukkede trailer rummede diverse sæt og udstyr, og efter lidt kørsel ankom vi sent til Flekkefjord og gik hurtigt til ro i klubhuset vi lejer af Flekkefjord Dykkerklubb.
Efter nogle tiltrængte timer på øjet stod vi op til perfekt dykkervejr inde i fjorden. Det blæste lidt for meget til at komme udenskærs, men forholdene i fjorden var rigtigt gode, ingen strøm eller bølger. Undertegnede havde fået lov til låne en undervandscooter (tak til David fra klubben!) og jeg var spændt på at prøve den af. Første dyk var et naturdyk tæt på et mindre vrag. Under overfladen var sigten fantastisk, noget af det bedste jeg har set i norden, og masser af lys. Det blev til én stor lejeplads hvor Peter V og mig selv tossede rundt med scootere og fandt en masse kammuslinger. Vi kom vidt omkring, det meste af tiden på 12-15m men vi var kort nede og vende på 30m hvor lyset var mere begrænset og stemningen en anden.
På vej tilbage mod tovet stopper Peter V. op ved siden af Bjarke og Peter MC, og jeg når lige at undre mig over hvad der er så spændende et tilfældigt sted på sandbunden. Da jeg kommer helt derhen møder jeg et syn som jeg ikke glemmer lige foreløbigt. Bjarke ligger på knæene med hænderne fast omkring kæberne på en kæmpe havtaske (jeg ville også have holdt godt fast der), mens Peter MC er ved at sy (!) munden sammen med nylon-line. Det åbne gab var simpelthen for stort til at komme ned gennem åbningen til fangstnettet, og der måtte alternative metoder til inden havtasken med hjælp fra Peter V lige kunne klemmes ned i nettet. Humøret var højt efter gode dyk, måske lige med en lille undtagelse hos Steffen - spørg selv hvilken havbiologisk detajle som senere blev udbedret til Steffens store fornøjelse.
Andet dyk om fredagen var endnu et naturdyk hvor kammuslingerne igen stod for skud. Da vi kom hjem til klubhuset igen blev fisk og muslinger ordnet, inden Anders forkælede os med masser af kød til kolde øl. Altid en dejlig træthedsfornemmelse oven på en god dykkerdag, og selskabet havde stadig et par timer som skulle indhentes.
Lørdagen stod på masser af dykning, super nemt med bådplads lige uden for klubhuset (se galleri), og udstyr som stod klart. Første dyk blev taget på Gudrun, et stort og efterhånden for os velkendt vrag med 48m til bunden, hvor masten dog allerede mødes på 14m. Alle fik også her gode dyk. En af 'attraktionerne' på Gudrun er lokummet (på 40m), hvilket blev spottet af en håndfuld dykkere, mens resten mere eller mindre hårdnakket påstod at det ikke eksisterede.
Herefter stod den på mere af den flotte natur på lidt lavere vand. Jeg havde igen scooteren med nede, og vi fandt nye steder med helt utroligt mange store kammuslinger. Da fangsnettet til sidst var godt fyldt måtte der blæses godt med luft i både dragt og vinge for at få dem med til overfladen. Nogle af os havde ikke fået nok efter andet dyk, så det blev til et par dyk ved klubhuset, det ene et natdyk hvor vi så en masse ål - de har sikkert nydt godt af fiske/muslinge affald vi smed i vandet.
Søndagen var hjemrejse dag, hvor vi havde et enkelt dyk på Gudrun. Undertegnede havde her sit dyk nummer 100, under rigtigt gode forhold. Sigten var igen rigtigt god, og vi kunne på et tidspunkt se tre hold (et par rebreathere gæstede på samme tid) dykkere igang med at undersøge Gudrun med lyskegler, flot syn.
Tak til alle for en super god tur! - ikke mindst Peter V. som arrangør.
Deltagere:
Anders Scheuer, Steffen Frahm, Søren Theilgaard, Peter M. Christensen, Søren Kristensen, Bjarke Kristensen, Peter Valler, Daniel B. Rømer
Se flere billeder herunder:
Flekkefjord 27-30 okt
-
a1
-
IMG 9757
-
IMG 9758
-
IMG 9760
-
IMG 9761
-
IMG 9763
-
IMG 9769
-
IMG 9775
-
IMG 9776
-
IMG 9778
-
IMG 9779
-
IMG 9781
-
IMG 9785
-
IMG 9786
-
IMG 9787
-
IMG 9788
-
IMG 9789
-
IMG 9791
-
IMG 9794
-
IMG 9795
-
IMG 9797
-
IMG 9798
-
IMG 9799
-
IMG 9800
-
IMG 9801
-
IMG 9803
-
IMG 9808
-
IMG 9809
-
IMG 9811
-
IMG 9812
-
IMG 9818
-
IMG 9820
-
IMG 9834
-
IMG 9836
-
IMG 9840
-
IMG 9842
-
IMG 9843
-
IMG 9844
-
IMG 20161028 100952
-
IMG 20161028 101445
-
IMG 20161028 173715
-
IMG 20161028 184929
-
IMG 20161029 190325
-
IMG 20161029 222828
-
DSC 0018
-
DSC 0020
-
DSC 0021
-
DSC 0022
-
DSC 0023
-
DSC 0024
-
DSC 0027
-
DSC 0028
-
DSC 0029
-
IMG 3815
-
IMG 9727
-
IMG 9728
-
IMG 9732
-
IMG 9733
-
IMG 9735
-
IMG 9737
-
IMG 9739
-
IMG 9743
-
IMG 9745
-
IMG 9753
-
IMG 9756
-
GOPR0568
-
GOPR0572
-
GOPR0573
-
GOPR0574
-
GOPR0575
-
GOPR0578
-
GOPR0579
-
GOPR0584
-
IMG 0170
-
IMG 0174
-
IMG 0175
-
IMG 0176
-
GOPR0569
-
GOPR0570
{jcomments on}
- Skrevet af: John Krogshave
Vi mødtes ved klubhuset fredag sidst på eftermiddaggen og får hurtigt pakket og kommer afsted med trailer og rib selvfølgelig efter lidt rituelt “bøvl” med lyset på bådtraileren.
Jeg er selv lidt spændt på turen, idet jeg ikke er specielt erfaren og ikke har været i vandet et års tid, så hvordan mon det så lige går ?
Første stop på turen er Burger King i Randers, hvor Daniel støder til. Der bestilles Triple Whoppere med hele svineriet. Anders S bestilte sidst men er først færdig - respekt.
Først på aftenen når vi klubhuset, som vi har lånt af Dykkerklubben Plask og aftenen går med, over en øl, at fortælle røverhistorie, diskutere morgendagens distination med lidt nervøs skelen til vejrudsigten, der varsler østenvind i et land hvor der ellers altid blæser fra vest.
Lørdag er vejret som frygtet lidt vel broget, så efter råd fra den lokale formand beslutter at gå efter et lokalt vrag tættere på end den oprindeligt planlagte - OK med mig, da jeg ikke er udpræget søstærk. Efter en ribrur a’la Falken i Fårup Sommerland får vi endeligt sendt første hold ned, men de kommer desværre hurtigt op igen - stærk strøm og nær nul sigt, ØV BØV.
Lidt slukørede vender vi tilbage til basen, men efter lidt mad i solen stiger humøret igen og vi pakker traileren og kører til Ebeltoft for et strand/UV dyk.
Varmt fladt vand, god sigt og masser af liv. Dejligt 1,5 times marathon hyggedyk og gang i kamera og harpuner, selvom Steffen vist lige skal have justeret sigtet lidt.
Sidst på eftermiddagen vender vi trætte hjem til hulen. Mad fra den lokale pizzapusher og en masse grejsnak - så blev det alligevel en vellykket dag.
Vejrudsigten søndag varsler fortsat østenvind, så vi beslutter at gå efter læ og dykker fra ribben på prammen i Kalø vig 45 min. kørsel fra Grenaa. Prammen ligge kun en sømil fra land, på lavt vand (11m) og vandet/vejret viser sig fra sin absolut bedste side - det tegner godt.
Vi havde besluttet alene at tage dette ene dyk, inden vi trillede nord på, så vi gav os god tid og ku’ tillade os en times tid på bunden.
Vraget er ikke stort, men en rigtig fin oplevelse alligevel. Velbevaret/begroet omvendt vrag, krebs, hummer og småtorsk (fisk altså) i sprækker og huller og god sigt……. Lige indtil et dykkerskolehold til sidst dukker op.
Så går turen tilbage til kysten, ribben kommer op, vi får udstyret af og så går det hjemover.
Tak for en dejlig weekend til 2 x Anders, Daniel, Steffen og Peter og hvor var det godt at komme i vandet igen :-)
John Krogshave
{jcomments on}
Djursland 2016
-
14408291 10154117155201339 1536456198 o
-
20160917112201
-
20160917112227
-
20160917112245
-
20160917160719
-
20160917160815
-
20160917161048
-
20160917161840
-
20160917161939
-
20160917161948
-
20160917162113
-
20160917162644
-
20160917162702
-
20160917162749
-
20160917162934
-
20160917163325
-
20160917164608
-
20160917165634
-
20160917170340
-
20160917170910
-
20160917170913
-
20160918132712
-
20160918132805
-
20160918132828
-
20160918132846
-
20160918132900
-
20160918132938
-
20160918133046
-
20160918133225
-
20160918133524
-
20160918133533
-
20160918134514
-
20160918134613
-
20160918141012
-
20160918141018
-
20160918141025
-
20160918141436
- Skrevet af: Steffen Frahm
Vejrudsigten lovede syndflod og masser af vind. Men det så vi nu ikke meget af, lidt mere sol og 5 grader varmere ville ikke have gjort noget. Men ellers var forholdene rigtig fine til en tur til boblekorallerne.
Vi mødtes kl 16 i klubben og kom afsted lidt over 16, så gik turen mod Strandby. RIB’en kom i vandet, udstyret kom på og så gik de 10 minutters sejllads udmod Hirsholmene.
Pga. kun 5 deltagere, blev der dykket i to hold og det stod hurtigt klart at hulerne var blevet slået perfekt. Strømmen var ikke-eksisterende, og det var lige før at vi kunne se flaskerne fra båden.
Lige under RIB’en blev der fundet en 3-4 forskellige swim-throughs hvor alle kom igennem, nogle af deltagerne var på korallerne første gang og skulle lige igennem alle hulerne, én, to, tre eller ti gange. Udover de mange swim-throughs så vi taskekrabber, pighvar, torskeyngel, gobler, eremitkrebs, masser af småfisk og så selvfølgelig koraller.
Hjemturen gik henover meget fladt vand, så for at spare tid (det var jo ved at blive sent), fik RIB’en lov til at strække benene ud på vejen mod Strandby.
Vi var tilbage i klubben ved 22 tiden, ikke dårligt for et fyraftensdyk til korallerne :)
Tak for en super tur, vi ser frem til den næste! Turdeltagere var Bjarke Kristensen, Tobias Lindgreen, Thomas Flensted, Peter Valler og Steffen Frahm.
{jcomments on}
- Skrevet af: Peter Valler
Overskriften for denne tur burde være ”fantastisk”, for både vejr, vrag, mad og selskab var i den kaliber.
Afgang fra klubben gik som planlagt, for alt udstyr spillede bare, lige bortset fra den idiot der havde parkeret sin bil og bådtrailer på tværs i vores indkørsel. Man kunne ligesom føle elektrisiteten, på turen med færgen, da yr.no lovede nul vind de næste par dage, så ordene Mosel og Kjeld var begyndt at forme sig i munden på folk. Men man skal jo passe på med at håbe for meget, så vi fik et par øl til at slappe af på, dog gemt i kaffekopper, da man ikke må drikke øl uden for restauranten på færgen.
Vejret var dog med os, og i stort set fladt vand strøg vi hurtigt ud til Mosel, som viste sig fra sin bedste side med noget i retning af 20 m sigt, så man virkelig kunne se de to store dækskanoner, maskinkanonen, ammunitionen og det fine styrhus. Efter en god portion deko, skal jeg nok lige love for at de store smil var fremme i båden. Som altid havde nogle glemt brillerne, men så er det jo godt at man kan gense dykket, på et af de ikke mindre en tre GoPro’s, der var medbragt.
Andet dyk blev på Tom B, og traditionen tro fodrede MC fisk. Vejret var blevet rigtigt varmt, så der blev grillet og endnu engang skal kokkene roses. Når man både får nachos til forret og fire slags kød til hovedret, kan det jo ikke gå galt.
På andendagen fortsatte det gode vejr, og trods en smule skepsis vandt trangen til at se flere kanoner, og vi drog de godt 20 sømil mod Tregde og blev belønnet med ca. 25 m sigt på Kjell, fladt vand og ingen strøm. Det er nok den bedste sigt jeg nogensinde har set i Norden. På vejen hjem blev M426 besøgt, og vi skød lidt flade. Endnu engang lykkedes det nogle at misse skruerne grundet dårligt syn :)
På tredjedagen var det blæst lidt op, så vi tog et godt langt decodyk på Den Halve, hvor vi fik penetreret så meget vi kunne, og bevist at nitrogennarkosen begynder at krybe ind på en på 42 m, og så rammer man let en halv meter ved siden af en fladfisk. Der efter tog vi på vandflyveren ved lufthavnen, hvor jeg ikke har dykket siden 09, og det var faktisk et fint dyk. Den er stadig utroligt indtakt, og vi så nogle store lange gemme sig i vraget. Vi fik oven i købet to dyk mere, hvor der blev set lidt mere vrag og samlet kammuslinger.
Sidste dag fik vi et dyk på Seattle, inden turen gik hjemad med bragende solskin og øl på havnen. Buffeten på færgen har de godt nok sparet noget på, i forhold til de seneste år, men der er da stadig fri bar.
Tak for en god tur. Jeg kan ikke vente til vi skal af sted igen.
Man kan se Sørens video her
{jcomments on}
Kristiansand
-
13178020 10153784860556339 3648531941496457190 n
-
kjell kanon og daniel
-
mosel lille kanon 2
-
mosel lille kanon
-
Mosel styrhus 2
-
IMG 3413
-
IMG 9497
-
IMG 9504
-
IMG 9508
-
IMG 9516
-
IMG 9528
-
IMG 9532
-
IMG 3408
-
IMG 3409
-
IMG 3410
-
IMG 3411
-
IMG 3414
-
IMG 3415
-
IMG 3417
-
IMG 94976
-
IMG 9498
-
IMG 9499
-
IMG 9500
-
IMG 9501
-
IMG 9505
-
IMG 9506
-
IMG 9507
-
IMG 9509
-
IMG 9514
-
IMG 9521
-
IMG 9522
-
IMG 9526
-
IMG 9530
-
IMG 95326
-
IMG 9535
-
IMG 9538
-
IMG 9542
-
kjell kanon ovenfra
-
kjell
-
kjellkanon
-
mosel lille kanon1
-
Mosel styrhus
-
Untitled
- Skrevet af: Bjarke Kristensen
Her er en lille beretning fra vores tur til det syd Fynske øhav.
Vi mødtes i klubben fredag eftermiddag kl 16, fik pakket udstyr og rib, Vi var så heldige at vores nye mand Kasper Schier kom med på et afbud i sidste øjeblik. Så det var ikke noget problem at få plads til udstyret i hans store kassevogn. Derefter gik turen syd over, vi skulle mødes med Daniel på restepladsen ved Stilling og samtidig nyde en fin middag på Mac D. Det var en lang tur med traileren på, men vi var fremme på campingpladsen på Langeland ved 22 tiden. Vi havde aftalt at vi skulle op kl 7 og så køre fra pladsen kl 7.45 præcis.
kl 8.15 ca kørte vi afsted i det gode, med desværre lidt overskyet, vejr. Kursen var sat mod Lohals på nordspidsen af langeland. Ribben blev søsat og vi fik pakket alt udstyret der i, inden turen gik mod Dr Eichelbaum, vores første distination. Vi fandt hende på sidescanneren og droppet ankeret så præcist at jeg troede Peter havde flyttet på det da jeg kom ned. Første hold var Peter V og Daniel, andet hold i vandet var Kasper S og jeg (Bjarke) og sidste hold var Anders og Steffen (The wet bandits). Det var Kaspers første dyk fra ribben og første dyk på et vrag, så humøret var højt. Da vi kom ned var sigten på ca 10 meter og strømmen var der ikke noget af. Det er et utroligt flot og intagt vrag der ligger i bedste anders and stil. Det var et godt dyk på 25 meter og 35 minutter.
Da alle mand igen var i ribben og madpakkerne indtaget, gik det syd på igen i søgen efter det næste dyk. Vi fandt en stensætning på 6 meter vand der så lovende ud. Vi smed anker og gjorde det første hold klar, vi kunne se at der var kommet strøm så vi smed en strømline ud. Men da Peter V og Daniel hoppede i kunne vi se at det ikke kun var lidt strøm. De måtte kæmpe sig hen til bøjen og trække sig ned af rebet. De kom op efter 20 minutter lige som Kasper og jeg skulle til at i, det var en udfordring at få deres udstyr og dem op i båden igen. Jeg hoppede i og fik kæmpet mig ned på bunden, hvor jeg skulle vente på Kasper og Steffen( Anders var for våd til at dykke igen). Der var meget flot med det lange tang på stenene og den gode sigt, men efter at have ventet 12 minutter uden at få selskab pakkede jeg ankeret sammen og gik op. Der var åbentbart en svagarms virus der havde ramt de to sidste dykkere, så ikke kunne trække sig mod strømmen.
Da jeg igen var i båden sejlede vi ind til molen ved Lohals havn, hvor dem der havde lyst kunne brænde det sidste luft af på et hygge dyk. Kasper, Steffen, Anders og jeg hoppede i og fik en fint dyk på 30 minutter langs stennene. Der var desværre ikke så meget liv at se på. Da vi igen var i båden og kom ind til broen ved slæbestedet, var vandstanden faldet over en meter. Det var ret så træls da vi skulle løfte vores udstyr ca 1.5 meter op på broen. da vi havde fået ribben op og pakket bilen, blev det straks mere alvorligt da alle mand skulle ha afmonteret vores uridomer. Kasper og jeg var også lidt i tvivl om den fugtige plet i inderdragten var saltvand eller noget mere varmt og gult?
Vi kørte mod campingpladsen mens Steffens bil svingede inden om et spisested for at hente nogen af de lokale mad specialiteter. Kasper og Jeg fik slæbt flasker og inderdragte over i campingpladsens fylde og tørre rum, så det hele var klar til næste dag. Så det blev til en rigtig hyggelig aften på teressen med pizza, øl og røverhistorier.
Søndag morgen var vi igen oppe ved 7 tiden og fik skruet en helt fornuftig bruch sammen med æg, bacon, pølsen osv. Efter maden kørte Kasper og jeg mod Ballen havn (og Ærøsund færgen) mens de andre for rengjordt hytterne og tjekket ud. Det var så godt timet at begge biler var fremme næsten samtidigt. Præcisionen med isætning af rib, samlet udstyr, pakket rib og påsætning af uridomer gik så godt at frømandskorpset ville være misundelig. Sejelturen ud til færgen tog små 5 minutter, og de første dykkere var i vandet på rekorttid. Jeg dykkede igen med Kasper, og da vi kom ned på vraget kunne vi se at kom vi under 10 meter forsvandt sigten, så vi hyggede med at penetrære de to øverste dæk og styrehuset. Sigten var på ca 5-8 meter og der var ingen strøm. Det er et fint vrag som der kan dykkes på af alle, for alt både inde og ude er skåret væk. Hold tre, Anders og Steffen, var i vandet da vi kom op igen, og der viste det sig at vores militære præcision havde betalt sig. Der kom en zodiac med tre dykkere og bandt på vores bøje, inden de var kommet i vandet kom der et større rib med 8 dykkere og lage til ved den anden bøje. Så da vi havde fået hold tre op i båden blev vi enige om ikke at tage et dyk mere der og sejle mod havn. Ellers skulle vi dykke sammen med de nu 4 andre ribber så der var kommet der ud for at dykke. Ribben røg på trailener, udstyret i bilen og uridomer forsigtigt fjernet og smidt ud, inden turen igen gik mod Nørrsundby.
Turen bestod af Peter Valler, Daniel Rømer, Steffen Frem, Anders Pedersen, Kasper Schier og Bjarke Kristensen.
{jcomments on}
Langeland
-
IMG 8485
-
IMG 8486
-
IMG 8487
-
IMG 8499
-
IMG 8501
-
IMG 8503
-
IMG 8505
-
IMG 8506
-
IMG 8507
-
IMG 8509
-
IMG 8512
-
IMG 8518
-
IMG 8519
-
IMG 8521
-
IMG 8523
-
IMG 8524
-
IMG 8525
-
IMG 8531
-
IMG 8532
-
IMG 8534
-
IMG 8540
-
IMG 8545
-
IMG 8551
-
IMG 8556
-
IMG 8557
-
IMG 8558
-
IMG 8559
-
IMG 8560
-
IMG 8562
-
IMG 8565
-
IMG 8566
-
IMG 8567
-
IMG 8051
-
IMG 8053
-
IMG 8060
- Skrevet af: Daniel Beck Rømer
RIB-sæsonen blev skudt igang lørdag den 19 marts, hvor vejret var helt perfekt, specielt først på dagen. Vi var morgenfriske og havde afgang fra klubben lidt over 8, hvorefter turen gik mod Strandby. Målet for turen var Korallerne, der passede fint til at pudse stilen af på lavt vand og samtidig se noget flot natur i DK.
Som lovet var vejret rigtigt fint, blikstille vand, en skyfri himmel og vindmøller som stod stille. Vi fik RIB-en i vandet fra slæbestedet i Strandby, og sejlede derefter mod Hirsholmene med båden fyldt. Korallerne blev slået, og det viste sig hurtigt at der absolut heller ingen strøm var, så forholdene var helt perfekte. Under vandoverfladen var sigten rigtigt fin og der var masser af lys, dejligt. Fisk var der endnu ikke ret mange af, men vi så en del store taske-krabber, nøgensnegle og flotte formationer. Det var undertegnedes første tur på korallerne, og jeg må sige at det er flot dykning i Danmark som bestemt kan anbefales! Min maxdybde var her 9m - et rigtigt hyggedyk.
At strømmen var minimal blev understreget af at ankerkæden end ikke blev rettet ud med RIB'en bundet på. Eneste minus var vandtemperaturen, som på nuværende tidspunkt er omkring 5 grader. En del af besætningen var derfor blevet kolde, og valgte at stå over andet dyk på dagen. Andet dyk gik til Ellen Emil, et mindre fiskefartøj som gik ned i 1994. Vraget ligger på omkring 18m, og stikker idag ikke mere end en meter op. Sigten var dog også fin her, og det blev til et 30 min dyk. Turen gik herefter hjemover, og vi kan berette at RIB'en er kampklar til en god sæson.
Deltagere: Daniel B Rømer, Peter Valler, Steffen Frahm, Anders Scheuer, Susanne Jensen, Henrik Zimmermann
Side 10 ud af 16