Flekkefjord, 23.-26. oktober 2025
Deltagere: Steffen, Anders, Henrik, Mick, Peter og Ole

Torsdag aften tog vi af sted fra klubben med to biler og en trailer. Færgeturen til Kristiansand forløb overraskende godt, trods den kraftige vind. Vores første møde med Norge var med en ung, kvindelig tolder, som begyndte at tale om en tilhænger. Da jeg ikke helt kunne forstå det norske, besluttede hun at invitere os ind i deres garage for at få afklaret situationen. Vi fik tjekket vores pas og kørekort, og efterhånden som minutterne gik, kom flere toldere til. Til sidst var der otte toldere til stede. De spurgte gentagende gange, om vi skulle dykke efter narkotika. Efter en kort snak om "jomfrugade" og lidt småjokes, var stemningen blevet mere afslappet.

Så var det tid til at få tjekket traileren. "Ingen problemer!" tænkte vi, men da vi skulle åbne lågen, opdagede vi, at den var låst, og nøglerne lå i den anden bil. På bedste vis lykkedes det Kildegaard at overbevise dem om, at der ikke var noget at finde i traileren, og vi fik lov at køre videre.
Erfaring: Sørg for, at nøglerne følger traileren og at en trailer hedder tilhænger på norsk.

Fredag:
Vi havde to gode dyk denne dag. Det første var på Gudrun, og det andet var et smukt blomsterdyk, hvor vi fangede en del kammuslinger. Et særligt positivt punkt var, at seniorholdet havde klart flest kammuslinger med op. (Herefter tæller vi ikke kammuslinger)

Lørdag:
Vi nåede henholdsvis 2 og 3 dyk. Først et dyk ved Katedralen (en grotte), og derefter to blomsterdyk, hvor vi igen jagtede kammuslinger og fangede et par bladfisk. Resten af lørdagen gik med at nyde Steffens fantastiske gourmetmad – en sand fornøjelse!

Søndag:
På den sidste dag havde vi endnu et godt dyk på Gudrun, før turen gik retur til Danmark.

Indkvarteringen var i et hus, kun fem minutter fra dykkerklubben. Alt i alt var det en dejlig tur med gode dyk, lækker mad og fantastisk selskab.